Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Læsebog IL 405
aandig Evne eller Villiekraft. At tillægge Hovedpersonerne høi
Rang, begunstiger vel den tragiske Fremstilling, og vil ofte være
naturligt ved historiske Stykker, men noget væsentligt er dette
ikke, da naturligviis ikke blot de Mennesker, der ifølge deres
Stilling have Indflydelse paa et Folks eller en Fleerheds Vel og
Vee, men ogsaa indre Høihed uden ydre Værdighed, fortjene og
formaae at vække Beundring eller Deeltagelse.
Sørgespillets Simpelhed fordrer en mindre individuel og ud
penslet Charakteerbesætning end de andre dramatiske Digtarter.
idet Bipersonerne skulle træde noget i Baggrunden for at frem
hæve Hovedpersonen. Det Vidunderlige, saasom Aandeverde
nen, kan være af stor Virkning i Sørgespillet. Ligeledes stun
dom Vanvidet, naar dette er motiveret. Den tragiske Diktion
maa hæve sig ved ædel Værdighed over Dagligtalen, og ikke
fra den høihælede Kothurne synke ned til Tøffelen. Derfor be
tjener den sig af Versformen, med Undtagelse af i det saakaldte
borgerlige Sørgespil, hvor Stoffet er taget fra Familielivet, og da
som oftest af femføddede jambiske Vers, der stundom ved Enden
af betydningsfulde Repliker rime sig.
V. VELTALENHED.
Mellem den digterske og den rene prosaiske Skrivemaade
staar den oratoriske (Veltalenhedens). Denne maa have Sprogets
Reenhed og Rigtighed, Tydelighed og Bestemthed fælles med det
almindelige prosaiske Foredrag; men hverken den beskrivende,
fortællende eller didaktiske Prosa kræver en saadan Livlighed
som Veltalenhedens Arter. Deri er det, at denne grændser saa
nær ind paa Digtekunsten. Dens livfulde Sprog hører umiddel
bart under æsthetiske Love. Begeistring, Enthusiasmus for en
god eller ophøiet Sag, for Sandhed, Frihed, Pligt og Ret og Fæ
dreland er Sjelen i den sande Veltalenhed. Den Rigdom af
Tankens og Udtrykkets Skjønhed, som Begeistringen meddeler
Talen, og Udførelsen deraf, giver Veltalenheden Plads mellem
de skjønne Kunster. Denne bliver dog kun relativ med Hensyn
til at Veltalenheden udgaaer af Forholde i den virkelige Verden,
og har et ydre praktisk Formaal, det at virke paa Medmenne
skers Villen og Handlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
