Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.404
bleven stærk i Kampen indtil Enden. I denne Kamp mod en
Skjebne bestaaer det Tragiske d. e. det Rystende, som egner sig
for Sørgespillet. Hvad vi i daglig Tale kalde sørgeligt, saasom
Dødsfald og andre Tilfælde, der følge af Naturens Orden, kan der
for ingenlunde kaldes tragisk. De kunne vække vor medmenne
skelige Deeltagelse, men kun Smerten af en høiere Natur til
trækker Skjønfølelsen. De græske Tragikere have naaet Trage
diens Høide i Fremstillingen af, at Mennesket er af en Skjebne
bestemt til at udføre Forbrydelser, hans Natur og hele Sjelskraft
ellers stride imod. Alt hvad Oedipos saaledes foretager sig hos
Sofokles fører ham kun nærmere den dobbelte Forbrydelse, han
skal begaae — en Forvikling, vi med vor christelige Tro og Op
lysning vide at løse. Denne udøver en naturlig Indflydelse paa
al Kunst, og derfor ere senere Tiders Efterligninger af de græske
Skjebnetragedier ikke at bifalde; omendskjøndt det ikke over
gaaer dens Evne at løse dem paa en Maade, der meer bestyr
ker end svækker Troen paa et ligesaa barmhjertigt som mægtigt
Forsyn. Al Tragedie er gjennemaandet af Religiøsitet. Af Af
standens Afgrund mellem Skaberen og den Skabte, hvori Indi
videts modige lille Orm har styrtet sig og forsvinder for vort
Blik, aander os ligesom et kjøligt Luftpust fra Gjengjeldelsens
Verden imøde.
Sørgespillets Fabel eller Stof er som oftest historisk ; ofte for
historisk eller mythisk. Heroerne ere ved deres overmenneske
lige Kraft og Lidenskaber i egentlig Forstand tragiske ; de og de
historiske Helte staae allerede ligesom plastisk udførte og fær
dige for Tragedien og det alvorlige Drama. Lidenskaberne af
give ogsaa et rigt Stof for Sørgespillet. Denne dramatiske Digt
art fordrer streng Eenhed og Fuldstændighed i Handlingen, samt
en fremragende Hovedcharakter ; men hvor Kjærlighedens Liden
skab fremstilles som Handlingens Drivfjeder, er det naturligt, at
to Hovedcharakterer fremtræde, som f. Ex. Axel og Valborg,
Romeo og Julie. Det maa ogsaa med Hensyn til Charakteri
stiken mærkes, at hverken reen fuldkommen eller reen ufuld
kommen, absolut gode og absolut slette Charakterer hører
hjemme eller due i Sørgespillet eller i noget andet dramatisk
Digt. Charaktererne maae med al speciel Overordentlighed være
menneskelige, og hvad de slette angaaer, da blive de først skik
kede for Tragedien, naar de enten tillægges en høi Grad af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
