- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 6 : 1839-1843 /
16

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Kredit; og han kan heller miste sin Kjole end en Flig af sit gode
Navn. Det er ikke blot en Pligt, men Klogskab at bevare det,
da Intet, ja selv ikke Fliden, naar den ikke er ganske ærlig,
skaffer ham den Gevindst, som det blotte Navn for Ærlighed.
Men des bedrøveligere er det, at see med hvilken samvittigheds
løs Letsindighed Mange i den fattigere Klasse synes at behandle
dette Klenodie, ringeagtende baade den ydre Vinding, som flyder
deraf, og den søde Trøst, som det drypper i Hjertet. Dagtyveriet
eller Uærlighed i Arbeidsforpligtelse var en af disse Maader,
hvorpaa det ikke er sjeldent, at den Fattigere skader sin egen
Kredit; men der gives ogsaa mere ligefremme Veje, hvorved
han, i den selvbedragerske Tanke, at gavne sig selv, iler sin
Fordærvelse og Ulykke imøde.
En saadan er Uredeligheden med fondet Gods —< en Last, som
skader den simple Klasse mere formedelst den Kredit, den be
røver denne, end alle de Penge, Kostbarheder og andre Ting
tilsammenlagte, som, uden videre, Aar om andet, tages af den
til Indtægt som Fundet. Hvad Godhed kan man vel gjøre Reg
ning paa, naar den Tro er almindelig, at det Menneske, man
maaskee nylig hjalp af sin Tegnebog, ikke vilde gjøre sig nogen
Samvittighed af at stikke den til sig, om han fandt den faae
Skridt længer frem? Men derimod, hvor vilde ikke Menneske
kjærlighedens Arme aabnes videre, om det var anderledes, om
Fundet var Betroet, men ikke «Vundet," som det hedder efter
et Ordsprog, der noksom viser, hvilke slappe Begreber, der i
denne Henseende ere gjængse.
Jeg erindrer, at en fremmed Reisebeskrivelse over vort Land
anfører med Begeistring som en Roes for det hele Folk det Træk
af gammel norsk Ærlighed i en af vore Fjelddale, at en Vadsæk
kunde henlægges paa Alfarveie uden Fare forat komme bort
paa uærlig Viis; og den samme Følelse af Agtelse og Deeltagelse
bliver den hele fattige Klasse tildeel, naar man hører kun et
enkelt Træk af, at Ærlighed dog findes i den. Den Fattiggut,
som f. Ex. leverer fra sig paa rette Sted hvad han har fundet,
lidet eller meget værd, kan i de allerfleste Tilfælde være vis
paa, at han har vundet sig og Sine en erkjendtlig Ven, som
maaske kan betale ham Tingen mangedobbelt. Der er mange
Historier om en saadan Erkjendtlighed, ligefra Drengen, som fik
Tegnebogens Indhold, fordi han bragte denne, der var en kjær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-6/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free