Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 17
Mindegavc, tilbage til den rige Mand, og til den fattige Dag
lønner, som ved en lignende Ærlighed blev en velholden Mand,
da den formuende Drivtsherre, han gjorde denne Tjeneste, fat
tede en saadan Godhed for ham, fordi han var saa ærlig i sin
Fattigdom, at han aldrig tabte ham afsyne, men lidt efter lidt
hævede ham til at blive Forvalter ved et af de Brug, hvor han
før var glad ved at vælte Tømmer paa Saugen. Hvor hurtigt
skulde ikke det Fundne været fortæret, mens Nagets bittre Efter
smag vilde været uudslukkelig? Og hvilke syndige Spor af varig
Fordeel er der vel efter det meget fordulgte fundne Gods, som
forsvinder inden den fattige Klasse, enten solgt til Hælerens
Underpriis, eller bortødslet saa let og snart som det fandtes,
eller nydt i ængstelig Hemmelighed, som Tyvens og Røverens
Udbytte.
Og den Fortjeneste, en uredelig Finder maatte have fremfor
disse, vil ikke være saa let at paavise. Tabt Gods er anbetroet
den almindelige Redelighed; det er bleven sat i Klasse med de
Ting, Ejeren ikke kan have Opsyn med, og som Loven derfor
har skjænket en endnu helligere Uforkrænkelighed. Det er der
for Uredelighed med Hittegods, der skader saa særdeles den al
mindelige Kredit, som Simpelmand saavel behøver. Han lider
ved de Tabendes Forbittrelse ; thi det er tabt i Massen, og sand
synligviis fundet af En af hans Lige. Og naar det skal være
ligesaa usikkert, at faae en paa Gaden tabt Ting igjen, hvis
egentlige Værdi ofte kun Ejeren kan skatte, som om den var
tabt i Havet, saa dømme vel ogsaa Flere end de Lidende, at
Mængden er slet; og de Trængende, paa hvem Mistanken sna
rest falder, har tabt ligesaa mange Venner. Hjerter og Hænder
lukkes for Nøden uden Hensyn til Skyld eller Uskyld, og den
rædsomme Krig imellem Trang og Formue, som kun kan endes
naar Nøden bliver ærlig (thi da bliver Formuen kjerlig) har faaet
ny Næring, den fattige Klasse ny Vanære, nye foragtende Fiender.
Det hændte ved den Tid da Grønlandsasylet skulde stiftes ved
privat Sammenskud, at en formuende Mand, som med Varme
havde antaget sig Planen, og af hvem man kunde ventet sig den
virksomste Hjælp, pludselig traadte tilbage med den bittre Er
klæring, at han ligesaa gjerne vilde kaste sine Penge i Vater
lands Elv som i en Kasse til Fordeel for Massen af Forstad
beboerae deromkring. Han fortaug Aarsagen til denne Foran-
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. VI. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
