Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
de Dovnes og Uordentliges, hjælpeløs. Det er som at kaste
Penge i en Myr, det er at tale til Gardstaurene paa en Vej, at
sige til Slige, at Fattigdommen har en Ære og et Haab og en
Lykke i sin Flid. De ville ikke: thi Fattigdommen er deres Leve
vej. Derfor ville de være ret fattige, og begynde da med ikke
at skjæmme sig ved Usselheden. Men Ære være denne Blusel!
Det er den, som sætter de Fattiges Huse istand, som skurer
deres Gulve, lapper deres Klæder og holder Børnene rene og
hele; det er den, som tvætter deres Vinduer og sætter Balsa
miner og Roser deri, som holder Manden hjemme hos sin Kone,
mdtil hun faaer pyntet om ham, og som formindsker ikke alene
Fattigdommens Bitterhed, men Fattigdommen selv. Thi nogen
gavnligere Følelse end Æresfølelsen har Mennesket ikke. Den
hader ikke blot Usselheden, men Skinnet deraf, fordi der altid
klæber derved nogen Mistanke om at være selvforskyldt. Og
derved viser den af hvor høi moralsk Natur den er.
Derfor var det at glædes over, at Titelen For Fattigmand"
stødte. Thi derved forstaaer den arbeidende Klasse kun Folk,
som nyde Menighedens Understøttelse ; og naar nu de, som ville
arbeide, ikke trænge dertil, saa var Bladet efter Titelen ikke for
dem, som dog — jeg gjentager mit ..Gudskelov" — ere de Fleste.
Men alligevel faaer baade Fattigmand og Arbeidsmand, som ikke
vil være Fattigmand", læse sammen; thi der skal findes noget
for Begge, om jeg ikke bliver altfor mismodig over at Fattig
mandsklassen voxer og Arbeidsmands tåger af, over at Fattig
dommen bliver mere uærlig og af mattere Æresfølelse og over
alle de Forbrydelser, al den Liderlighed og stedse dybere syn
kende Usselhed, som deraf er Følgen.
Nu — er der en Fattigdom, som er en Skam? Den engelske
Nation, der er flittig i høj Grad, og respekterer Formue, fordi
den tilskrives der i Almindelighed egen personlig Vindskibelighed
og Anstrengelse, er tilbøjelig til at ansee al Fattigdom over
hovedet for en Skam. Men vi Normænd, der ere af en mage
ligere Natur og nøisommere Vaner, tør ikke være haardere, end
at vi ikke fordømme den pjaltede Kjole eller den heldende Hytte,
men den modvillige, selvforskyldte uvirksomme Fattigdom, som
lever deri. Det er denne Fattigdom, som er en Skam, ja baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
