Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 29
en Skam og en Synd formedelst den Skade, den gjør den virke
lige Trang. Denne hader sin egen Tilstand og arbeider sig ud
deraf, og denne er det Gud engang hjælper; denne er det Himme
len elsker i alle gode Menneskers Agtelse og Kjærlighed og Hjælp,
saasnart den bliver kjendt; denne er det, som ikke er nogen
Skam, men vel et Kors, som mange af Jordens herligste Menne
sker have baaret baade før og siden Apostlerne levede, der
ogsaa maatte ud før det blev det rigtigt lyst, forat hente Føden.
BREVVEXLING MED NILS TOSKERUD I BÆRUM
OM EN USKIK
/. Fra Udgiveren til Nils.
Min gode Nils, jeg har havt en større Sorg ved at reise din
Gaard forbi, end du vilde unde mig endog om du tog denne
Skrivelse ilde op, som om jeg vilde hindre en fri norsk Bonde
i Udøvelsen af sin Eiendomsret. Ja oprigtig, jeg har havt en
Sorg istedetfor du nok under mig godt saa langt din Eiendom
strækker sig; thi hvad skulde jeg see, da jeg søgte Mærket paa
din Gaard, den yndige Bjerkelund, som var din Eiendoms Pry
delse, Enhvers Fryd, som nærmede sig din Bolig? — Væk, væk
alsammen var den ! ikke et Træ havde faaet Lov til at staae paa
den stenige Bakke, som jeg sandelig troer du ikke bringer til
noget alligevel. Da maa Skoven vige; men der er Steder (og
til dem hørte din Bjerkebakke) som Naturen har indviet sin egen
skjønne Vildhed, som den har skjænket visse Træer, den tørre
askeblege Harelabblomst, Lilienkonvallen mellem Stenene under
Træskyggen, og hvor den har budet Sauene ud med deres Lam
for at traktere dem med den fine, duftende Tryssildthe, med
Mariguldskoblommer og Veibredblade , der spire og krybe ud
over Bakken om den er aldrig saa tør. Og skyder da en Bjerke
lund paa et saadant Sted — se, da har Naturen været blød om
Hjertet og øvet en extra Velgjerning, som Menneskene bør være
taknemlige for; thi da har den ogsaa budet dem ud under de
deilige smekkre hvide Stammer, som man gjerne kunde omfavne
af Glæde, for at de skulde nyde den liflige Skygge paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
