Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 45
hint krybende Utøj fra at snige sig ind i den nye Bygning, om
det ikke udrøddes; hvorfor jeg, da dette er saa klart, haaber at
have ret mange Landsmænd til at bistaae mig i denne Jagt, og
det imellem Arbeidsklassen selv, om nogen fordærvelig Uskik
skulde endnu ligge tilbage inden den ifra gammel Tid af.
En Hædersmand fra Kristianssand — en By, hvis Arbeidsklasse,
ved gode Menneskers Hjælp, erholder over 400 Explr. af dette
Blad — har gjort Udg. opmærksom paa en saadan Uskik, der
nok fortjener at trædes paa Hovedet. Paa Statens Værft der har
den betydelige Arbeidsstok, ved ethvert betydeligere Arbeide,
hvorved flere sysselsættes tilsammen, fra gammel Tid Hævd paa
4 Brændeviinsskilling", daglig for hver Person, der enten oppe
bæres i Penge eller Natur. Efter den allerede høje, skjøndt i
bedre Mening alt for lave, Priis af 16 Sk. pr. Pot, faaer saaledes
en Mand 1 Pægl extra i sig om Dagen. Og dette skal være paa
en Maade reglementert, og kan, ifølge gammel Slendrian, endnu
existere 25 Aar inde i Forbedringernes Tid, i en By, saa opfyldt
med Arbeidsfolk, og hvor man, ved Siden heraf, anstrænger sig
for, i Samfund, Skrift og Tale at lære simpel Mand Maadehol
denhed! Følgen af denne Uskik er vistnok meest fordærvelig for
Arbeidsstokken selv, som næsten paatvinges Rusen; men Bekost
ningen løber ogsaa op til noget Betragteligt for Staten. Den beløb
sig saaledes i bare Brændeviinsskillinger" til omtrent 56 Spdlr.
ved en Reparation paa et af Statens Dampskibe, hvorunder af
det hele Arbeidsmandskab, efter et Øievidnes Fortælling, neppe
Een var ædru. 1
Men jeg tør nok spørge selv dette, ja hvilkensomhelst Drukken
bolt, naar han blot vil være oprigtig, om dette ikke er en Uskik,
som ikke bør taales een Dag længer, saaledes at de 4 Skilling
aldeles ikke gives hverken under hiint Navn eller paa hiin Maade.
Behøvede den forrige Regjering, der brugte Norges Sjøfolk til at
beskytte Danmark med, saadan Smøring forat see Holmensarbeide
gaae, saa trænger dog ikke Norge dertil, saalænge dets Sjømænd
have sit gamle Æresnavn i Minde. De have Ord for saamegen
Livlighed, at et Arbeide kan gaae dem frahaanden under et
Hurra, om de end ikke smagte anden Opfriskelse end det sunde
norske Blods egen naturlige Styrke. Maaden, hvorpaa disse
1 Senere har i et Blad fra samme By været klaget over lignende Udskejelser
ved et Skibs Gaaen af Stabelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
