Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.46
Brændeviinsskilling kunne tages, nemlig i Brændeviin, er slem
mest ved den Fristelse, der er dertil ved det talrige Kammerat
skab, hvor den Enes Lystighed smitter den Anden. Men heller
ikke Navnet bør taales, fordi deri (ligesom i det almindelige Ord
«Drikkeskilling", saasom til Skydsdrenge o. s. v.) ligger, om ikke
en Opfordring, saa dog en undskyldende Henpegning paa An
vendelse til Brændeviin alene af disse Skilling, der kun bør
betragtes som Tillæg til den almindelige Arbeidsløn. Nei den
bør ganske gaae ind under denne; thi ellers vil man sige: ei!
det Tillæg er jo kun de gamle Brændeviinsskilling? Lader os
gaae og faae Rationen hvor vi kunne." Bølgen i sin Klarhed er
ikke oprigtigere, i sin Brusen mod Klippen ikke tapprere, i sin
Henrullen ikke raskere, end den norske Sjømand, men den er
heller ikke i sin Skummen letsindigere og mere hengiven til at
sætte sig selv paa Spil, end Han, naar han fristes af sin Lyst,
Kammeratskab og af gammel Sædvane. Men skulde Norges
Hæder forvandles til Skam for denne Uskik med de 4 lumpne
Brændeviinsskilling?" Nei! Og et Nei", Gutter! med tregange
Hurra — uden Brændeviin!
STATIONERNE
Trykt i Avdeling I, bind 2, s. 292.
B. EXTRABLAD. 17de Juni 1840
Hade Straf og frygte den, er den samme Tanke
Hader du da Straf, paa gal Vei maa du vanke.
TIL ARBEIDSKLASSEN OM «PØBELEN"
Jeg havde først skrevet 77/ Pøbelen"; men jeg var i Tvivl,
om jeg turde bruge mit Blads Navn og denne Overskrivt sammen.
Dets ivrigste Læsere ere de Bedsttænkende af Arbeidsklassen,
og Disse ere ikke «Pøbel" i den Forstand Ordet her tages, og
altid bør tages i. Men jeg behøver deres Hjælp, forat min Tale
dog kan komme til disse forvorpne, forstokkede Udskud, imellem
hvem den ærlige Fattigdom har ondt forat drive sine yndige
Blomster af velartede Børn, af huuslige Dyder og Nøisomhedens
Lykke frem, saa de sees og agtes af Menneskene ligesom de
ere kjære for Himlenes Øine. Staaer mig derfor bi med at ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
