Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.78
No. 14, 12tc October 1840.
Guds Verdens Grundlovs første Paragraf
er den: hver Daarskab er sin egen Straf.
PLIGTER MOD DYRENE
1. En Historie af de Tusinde.
Dem kan da kjøre i Byen au!" sagde en Kjørebonde paa et
Hvilested, som faudt sig slagen ved Historien i forrige Nr., fordi
han ogsaa havde mistet en Hest paa en ligesaa svinagtig Maade,
som KabbertuTen. Men der kjører dem Folk ihjel og ikke
Gampa," lagde han til, idet han slængte Bladet fra sig, og bad
om en Halvpægl til. Ja uvittige Tjenestegutter," bemærkede En.
De skulle være Kar’er maatru’, og saa lade de Hosbonds Heste
og Vogne gaae tilvejs i Gaderne, saa hverken Jern eller Træ
holder, for ingen af dem er deres egne. Forleden laa der en
overkjørt Kjærring nedunder Kirkebakken ; men hvem havde gjort
det? Vi hørte nok Duren langt nedover ved Glasmagazinet, for
Kar’a kjørte omkap gjorde de."
He! he! he!" klukkede Kjørebonden ved Pæglen sin, Byg
ampa har det godt."
Det gik ikke saa godt med Ola til Young," bemærkede En,
for da gik Vognen istykker, og det paakar." End Han," lagde
en Anden af det tilfældige Selskab til, som kjørte Benet af
Hesten i Vandposthullet? Han fik ikke stor Lønnen skulde jeg
troe." „Jomen kjører han endda," lagde En til. Da maa de nok
ikke have spurgt efter Attesten," blev der svaret.
He! he! he!" klukkede Kjørebonden, Jad’den kjører han
endda." Og han bad om en halv En til.
Men hossen gaaer det nu med Gampa jers, Paal?" spurgte
En og lagde Ansigtet til Ruden som om han vilde see ud i den
rædsomme, af kold Oktoberregn gjennempidskede, Nat. Husk
paa, I har mistet en før paa slig Maade."
Det havde Paal gjort, og derfor lek han ikke Bladet, som
mindte ham om det. Aa dem lever nok," mente han. Ja
saavidt."
Dette usle Menneske, uværdig for mindre Feil til det Navn,
han bar, af norsk Bonde, havde virkelig engang mistet en Hest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
