Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen I. 79
ved at lade den staae ude en Seenhøstesnat uden Ly, Bedæk
ning eller tilstrækkelig Føde. Og om den havde havt nok af
det Sidste, vilde det være blevet liggende, da Sygdommen greb
den. Jeg veed ikke hvad Navn denne havde, men til Døden
bar den, og denne Vanrøgt er ogsaa en af de Grusomheder, en
af de sædvanligste, som Menneskene forøve mod sit ædleste og
(Koen ufortalt) nyttigste Huusdyr.
2. Nok en.
Gud bevar’es hvor det hrøiter i Opgaarden," sagde Huus
manden, idet han lukkede Klinken i efter sig tidlig før Dag en
gang først i April, og famlede over Gulvet efter Sengen igjen.
De klare Vinterstjerner skinnede ind i det samme i Stuen, en
Gnistren og Knagen udenfor og en kold Sno, som trængte ind,
syntes at melde, at det var højvinters.
Jøssu Navn! jeg har nok hørt det," sagde Konen borte i
Sengen; det er ikke godt at sove ved slig Laat. End Unner
det da, Far?" Gud bedre os for Linning . . Huttutu! Men jeg
maatte op. Det var saa fælt at høre paa." Og hvad de nu
skal med de Krøttura, naar de ikke kan føde dem. Det var
tungt, men vel for Os, at vi slagtede Qvien vor itide, saa kan
vi da med Guds Hjælp holde Liv i Kua." Ja det er en Synd
er det, Moer, naar man ikke kan føde dem anderledes. Hør nu,
det er ordentlig som om Mennesker skreg om Hjælp."
Aa tal ikke saa. Der begynder Kua vor ogsaa." Da er det
nok bedst jeg blie’r oppe og lager mig tilskogs efter Beite, om
vi vil holde Liv i den."
Konen nørede op til lidt Velling, og to Timer før Dag van
drede Huusmanden afsted langt tilskogs med sin Kjælke efter
Riisbeite. Ak," tænkte han, da han gik over Skigaardene paa
Skaren, endnu intet Tegn til Vaaren !" Han vandrede med Rædsel
forbi Fjøset paa Opgaarden, saa hrøitede og rumsterede de stak
kels Dyr i Baasene, mens Hestene hvrinskede, eller rettere hvin
skreg, og stampede i Stalden. Han priste sig lykkelig, at han
ingen Hest havde i denne Foertrang, tænkte paa sin egen Ko,
og ilte afsted.
Men Manden og Konen i Opgaarden havde flere at tænke
paa; de havde 20 Klavebundne og 3 Heste, og ikke mere Hø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
