Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
viste omkring, pege for dem paa de forskjellige Dele af Byg
ningen, og at fortælle dem alt hvad han vidste derom i en syn
gende og slæbende Tone. Ganske saaledes var han da ogsaa
nu da den gamle Herre spurgte ham, om han ikke vidste hvor
en Fattigkone ved Navn Margrethe Gilzean laae begraven.
Nei", svarede Saunders; hun var en ussel og foragtelig
Skabning; Ingen veed hvor hun ligger; men jeg kan vise Dem
hvor hun boede. Det var paa det Sted man kalder Sakristiet.
Der opdrog hun sin Søn, hvem en huul Steen, som engang havde
været Døbefont, tjente til Leje. Jeg kan endnu ret godt huske
den vesle Gut; han voxede op til en lang Bengel, og var Fattig
peer i vor latinske Skole." I dette Øjeblik fæstede den snak
somme Gamle tilfældigviis Øjet paa den Fremmede, og saae til
ikke ringe Forundring, at denne aftørrede nogle Taarer med sit
Lommetørklæde. Medens han holdt inde i sin Fortælling, sagde
den Fremmede, efterat han havde undertrykt sin Rørelse noget:
..ulykkelig var hun, saavidt jeg veed; men jeg har aldrig hørt,
at hun har været foragtelig." Og han havde isandhed den ful
deste Ret til at antage sig den stakkels sindssvage Kone; thi
han var jo hendes Søn, det Barn, hun med den ømmeste Kjær
lighed, under navnløs Elendighed og Kummer, havde næret og
plejet paa dette øde uhyggelige Tilflugtssted. Men nu for Tiden
var han Generallieutenant Anderson, i det ostindiske Kompagnies
Tjeneste, Eier af en stor, ærefuldt erhvervet, Formue, ved hvis
Hjælp han nu stod i Begreb med at gjøre sin Fødeby Fyldest
for sit Fattigbarnskald, som havde tvunget ham til, for den lille
Underviisning han nød, at forrette de laveste Arbeider og at
være Skolens Askepot og Syndebuk. Dog var det denne dyre
kjøbte Underviisning, som havde gjort ham til hvad han var.
General Anderson var vendt tilbage besjelet af det kjærligste
Sindelag mod sin Fædreneby. Dæmpende sin Ungdoms smerte
lige Erindringer, følte han blot de Glæder, Børneaarenes Tumle
plads plejer at have for dem, som have tilbragt sin modnere
Alder fjernt fra Hjemmet. Han lejede sig et Huus i Nabolaget,
hvor han tilbragte flere Sommere, men om Vinteren opholdt han
sig i London. Som en beskeden og tilbageholden Mand talte
han lidet om sine Tildragelser i Indien; men senere erfoer man
dog, at han især havde sit gode Sproghoved at takke for sin
Fremkomst. Han blev nemlig desaarsag sendt som Tolk til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
