Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 11. 151
ham da, hvorfra han var, hvilke Udsigter han havde, og lod til
sidst det Spørgsmaal falde, om han vel kunde have Lyst til at
gaae over Havet som Soldat og Oppasser hos en Officeer. An
derson, som ikke kunde være utilbøjelig til at forlade et Land,
hvor han idetmindste havde at frygte sin Onkel, behøvede ikke
stor Opmuntring forat indvilge i Forslaget. Han lod sig hverve
som Tambour, medens han tillige var sin Beskytters Oppasser,
og saa gik det da til Ostindien. Det turde vel omtrent være
noget efter Aaret 1760 Andreas Anderson forsvandt fra Elgin.
Den stakkels fillede Dreng, hvis Vugge havde været en Døbe
font i en Kirkeruin, — der havde været opdraget som Skolens
Askepot eller Fattigbarn, og lidt og sultet hos sin haarde On
kel, — den gale Grethe Gilzeans Barn blev da snart forglemt i
sit Hjem, hvorhen ingen Etterretninger kom om hvorledes det gik
ham. Borte var han, og hans stakkels Moder blev med sin Kum
mer jordet paa den samme Kirkegaard, som hun i levende Live
havde valgt til Opholdssted. Hendes haarde Forældre fulgte
snart efter, og Onkelen saa derovenpaa. De faa tilbageblevne
Slægtninger forglemte inden kort den fattige forladte Dreng, eller
tænkte idetmindste ikke paa ham som paa En, der havde For
dring paa deres Godhed.
I Aaret 1811 steg en aldrende Herre, fulgt af en enkelt Tjener,
af i Gjæstgivergaarden i Elgin. Han nød et tarveligt Aftens
maaltid, gik saa tilsengs, og stod tidlig op næste Morgen. Hans
første Spørgsmaal var, som de fleste Fremmedes, efter den gamle
Domkirke. Den er nu omgiven med en Muur — sagde Op
varteren — ; Graveren, gamle Saunders, som boer i en Hytte
ligeved den vestre Indgang, lever for en Dccl af at forevise
Ruinerne, hvorom han veed en heel Dccl at fortælle." Den
gamle Herre fandt snart Vejen til Saunders, og derfra til de her
lige Kirkeruiner. Gamle Saunders var, som Folk endnu fortælle,
en undersat, bredskuldret Skomager med krumme Been og hvidt
Håar, omtrent fem og sexti Aar gammel og yderst kjær i at
snakke undtagen Søndag og ved store Liigbegjængelser. Han
bar Nathue og Forskind, som ved en Reim var fæstet ovenom
Halsen, og plejede at trippe geskjæftig foran de Fremmede, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
