Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IL 207
dag, udigjennem Døren til Skolemesteren, som fra Svalen af be
tragtede det pragtfulde Natursyn.
Ja, jeg veed jo nok, det var klogest at trække sig ind, tænkte
Denne; men det er da heller ikke saa let hvor sligt et Skue er
at see. Dog gik han ind paa Salen, hvor, foruden Gaardsfolket,
endeel Almue havde forsamlet sig, som Uveiret havde drevet
tilhuus paa Tilbagereisen fra Kirken.
Manden i Huset, en gammel Skapsuper, var forknyt, og just
som Tordenen slog ligeover Huset og som Lynet oplyste den
hvide Talskive borte i Krogen med en Tydelighed, som ordentlig
skar i Øinene, mumlede han noget, hvoraf omtrent lod sig for
staae, at han mente, han havde gjort ilde i ikke at have været
i Kirke den Dag, og at det vel ikke var saa frit, at Tordenen
derfor drønede saa lige over hans Huus.
Ja hvorfor gik du da ikke, Far?" sagde Konen. Gud for
lade Dig, nu har vi Skaaraanna, og du har ikke været i Guds
Huus siden Paaskedagen". Har vi ikke Postillen da?" mente
Hosbond.
Naar bruger du den da? Her er ikke som et kristent Huus
i den sidste Tid", sagde Konen, for baade det Ene og det Andet
af gammel Opbyggelse gaacr af Brug".
«Postillen? ja, aaja —" mente Manden; men den er nu
Et rædsomt Tordenskrald afbrød ham. Men Skolemesteren, som
kjendte sin Mand for en af disse mange Svage, som betragte
Gudsdyrkelsen blot som noget, der skal øves for Anstændigheds
Skyld, udfyldte hans Mening med, at Postillen var nu engang
henlagt paa Hylden over Vinduet, og at den der burde hvile
fordi der dog var læst i den omtrent saameget som hos Naboen,
og han besluttede at benytte Øjeblikket baade til at vække Fø
lelsen af Guds Almagt og Storhed i det pragtfulde Uveir og for
Gudsdyrkelsens lagttagelse. Inden man vidste Ordet af det, havde
allerede Skolemesteren med Evangeliebogen ihaanden indtaget
en Plads ved Vinduet — Alle lyttede, og han talte med høj Røst
som følger:
Se, den store og almægtige Gud har opladt sin Himmel for
vore Øine og en end herligere for vore Sjele! Han har aabnet
sin store og skjønne Verden for os, og Han møder os næsten
synligen i dens Særsyn og i vore egne Færdsler og Begiven
heder. Støvet ligger tungt paa vore Øjenlaag, vi have ikke de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
