Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 11. 211
Alt til Liv i Dalene, møder Gud os; i den er en af hans Herlig
heder opstanden; i disse fagre Farver spiller et højere Smiil,
Algodhedens eget, end blotte døde Safters Glands; i denne Sæd,
som vidunderligen opstod af det nedlagte Korn, aabenbarer sig
Gud Fader selv, saadan som han er i sin Almagt, Alviisdom og
Algodhed. Visselig dog, om Menneskene altid holdt sine Øine
saaledes oppe, der skulde være mere Dyd, meer Sjelelykke i
Verden. De skulde ikke lede forat finde Gud. Bonden skulde
ikke sætte sig paa sin Mark uden at føle og vide sig i Guds
opløftende Nærhed. Denne hurtig efter Faren til Sløvhed eller
Letsindighed overgaaende Frygt skulde ikke pine Mennesket; og
hans Fryd i den milde Natur skulde ikke være blot Sandsernes,
og hans første Tanke midt i Naturens Rigdomme skulde ikke
være blot den rige Mands Beregninger.
Dog alligevel, hvor farlig denne sløve Anskuelse og Ikke-Gjen
kjendelse af Gud i hans skabte Gjerninger og Virkninger deri
end er — farligere er det dog, at Menneskene ikke have Øinene
opladte til at gjenkjende Gud, saaledes som han møder dem
aabenbarende sig i den aandige Verden, i Religionens Forsorg,
Anviisninger, Sandheder, Indstiftelser og Forjettelser. Vi skulle
ikke saameget beklage det sløve Blik, som kun seer den lynende
Sky, men ikke Herren der bag, som styrer disse Flammer, der
synes at fare saa vildt, fast og sikkert efter sine vise Raad, —
ikke saameget beklage det Øje, som det, der ikke seer Herrens
Finger i den menneskelige Slægts, gjennem Tugtelser, til Fred,
Frihed, Lykke, Oplysning, Forædling førende Begivenheder, eller
endog i disse mindre Træk af et styrende Forsyn, som det enkelte
eftertænksomme Menneske vil finde i sit eget stille henrindende
Liv. Lad En end ikke see, at den Algode møder ham i de
bugnende Ågre; men er Den, som fra Barnsbeen saae Lysene
at brænde i Fred paa Alteret, hørte Guds Ord og Vilje i Fred
og uafbrudt Gang at fortolkes for sig, som for Forældrene og
som de skulle fortælles Børnene og deres Slægter, og som saae
fra Barnsbeen af det kristne Tempel hvilende i Fred midti Hjem
bygden — er Han ikke blind, som saae alt dette, men dog ikke,
hvorledes Gud er med i alt dette? ja er Han ikke blind, som ikke
røres af det Skjønne heri, fæstnes i sin Gudsfrygt ved det Be
roligende, ved den Guds Forsikring heri, ja som ikke seer, at
Guds Haand svæver beskyttende over vort kristne Tempel og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
