Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Se, Havet hvidner demde i sin Fraade, somom dens rullende
Linjer, vare de nedfaldne udbrændte Lyn; Tordenskyen staaer
neddalet paa den nærmeste Høj som en sort dødsvanger Muur
mod vore Huse; Lynene fare hvislende ud deraf som flyvende
Slanger — ak, Menneskene synke iknæ af Angst ikke af Andagt ;
de vide ikke hvor de skulle skjule sig; de glemme, at det er
bedst nu at skjule sig ved Guds den Barmhjertiges Hjerte, som
altid findes aabent for Bønnen, for Den, som didhen vil ty. De
tænke, at den Forfærdelige , at Døden er nær, svævende over
Hovedet; men de glemme, at Døden er den Almægtiges Tjener,
at alt dette Herligt-Rædselsfulde er Godhed og Naturens Læge
dom, at disse bugnende Skyer ere ligesom himmelske Svaner, der
nedryste Velsignelse fra sine vidtspændte Vinger, at disse Farer
ere ypperlige Opgaver for den menneskelige Kløgt, for de gud
dommelige Evner, Mennesket udstyredes med, ligesom Egens
Grene fik Seighed, Granens Top Slankhed til at kjæmpe imod
Stormene med.
Nei, lader vore Hjerter opløfte sig til at sige midti Dødens
Rædsler: Herre! jeg seer dig: Du møder mig i din Storheds
Pragt. Herre! jeg kjender dig, jeg veed du er nær. Se, din
Tjener er rede!" Ellers vilde vi være som hine Disciple, der
mødte den opstandne Frelser netop som de talte om ham, som
de havde hans velbekjendte Billede for Tankerne, som de netop
omhandlede hvad nys var skeet, at han var opstanden med de
gabende Såar, og som dog ikke kjendte ham. Og sandelig, i
dette korte Træk af vort Evangelium ligger en indtrængende
Bebreidelse, en vigtig Belærelse for Os. Thi hvorledes holde
ikke Menneskene sine Øjne til, og kjende Gud ikke, om hans
Underværker end skee midt for dem? Og skee de ikke daglig?
ikke blot nu i Tordenveirets Vidundersyner, men er ikke hver
Morgen et nyt: at der af Natten kan fremgaae en saadan Herlig
hed? Men hvor sløve ere ikke mange Øine? De see den klare
Vaarhimmel liig et mildt Øje over sig, de fryde sig i det blide
Solskin, de beundre disse fine Blomster, disse yndige Farver,
de see inden kort et Hav af Sæd gyldentbølgende om sine Huse ;
men hvor fjern er ikke den Tanke de Fleste, som skulde være
dem den nærmeste: at denne Vaarhimmel er Alfaders milde Øje;
fra hans Godhed udflyder dette belivende Solskin; i denne Straale,
som med en übegribelig lilsomhed rødmer Fjeldene og vækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
