Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.228
til at tale de sukkende Medskabningers Sag, og minde om vore
Pligter og vort Ansvar i Henseende til de Dyr, som Gud har
undergivet os. Ak, de trænge vel høiligen til, at Nogen taler
deres Sag ogsaa i kristeligt Samfund; thi de ere Mange, som be
handle dem ukristeligt og umenneskeligt ; Raahed og Vankundig
hed, letsindig Tankeløshed og den frygtelige Last Drukkenskab
qvæler eller udslukker den menneskelige Følelse i Manges Hjerter,
og da maa Dyret ikke sjelden lide for Menneskets Fordærvelse.
Jeg veed vel, at de Værste blandt disse haardhjertede Tyranner
ere for Udet Kristne til at de skulle findes i vore hellige For
samlinger; dog vil jeg ikke derfor undlade at tale om denne Sag.
Rører det de bedre Hjerter, da skal det dog maaskee rygtes og
komme for Herrens Øre, at Herrens Ord har givet os Anledning
til i Herrens Huus at tale om deres Synd og deres Grusomhed.
Saa være da denne Stund opoffret til Betragtninger over den
Synd at mishandle Dyrene. Jeg skal bestræbe mig for at gjøre
det indlysende, at Dyrenes Mishandling er Synd baade i Menne
skers og i Guds Øjne.
I første Henseende vil jeg nævne Menneskets og Dyrenes ind
byrdes Forhold til hinanden, og da lade hvert følende Hjerte
dømme, om det ikke er en stor, en gruelig Synd, naar Mennesket
mishandler et Dyr. Mennesket er Dyrets Herre, ikke ved sin
Kraft og Styrke, men formedelst den fornuftige Sjel, hvormed
Gud begavede det: formedelst denne Evne har han vidst at
tæmme Dyrene og gjøre dem baade fortrolige og lydige; for
medelst denne Evne har han vidst at tvinge dem til at tjene sig
uden at torde gjøre Brug af deres Styrke til at skade ham og
sætte sig i Frihed ; formedelst denne Evne raader han over deres
Liv og Død, over deres Nydelser og Lidelser alle deres Levedage
— Og det er om de Dyr, som Mennesket saaledes betjener sig
af og har denne Magt over, vi her tale — Disse synes næsten
at være til alene for Menneskets Skyld — de gjøre ham kun
Godt og intet Ondt — de føde og klæde ham og arbeide for
hans Nødvendigheder, hans Beqvemmeligheder og hans Glæder.
De have vel ingen Fornuft, men vare de frie, da skulde deres
naturlige Drivter lære dem at sørge for deres Nydelser og Til
fredsstillelsen af deres Trang. Nu ere de derimod givne under
Menneskefornuftens Herredømme og Beskyttelse. Siig, burde de
vel være værre farne derved, at de med deres Frihed, deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
