Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fot Arbeidsklassen IL 229
Kraft og med alt hvad de formaae at yde, have kjøbt sig Beskyt
telse hos den eneste fornuftige Skabning paa Jorden? Menneske,
med den tænkende Sjel og det følende Hjerte! kan Du, naar
Du tænker paa dette Forhold mellem Mennesket og Dyret —
tænker paa, at Dyret berøvet sin Frihed saa at sige lever alene
for Mennesket — o, kan Du see det mishandlet, høre dets Hungers
Brøl, eller see det hentæret og kraftløs slæbe i Trældommens
Aag, uden at Hjertet maa røre sig i dit Bryst af Medynk over
Dyret og af Harme over Mennesket? Synes du ikke, at den,
som kan handle saa, har gjort Synd ; —at han kun slet har op
fyldt Fornuftens Bud og Hjertets retfærdige Følelser? Saa betaler
det fornuftige Menneske Dyret for dets opoffrede Frihed og for
al dets Nytte og Tjeneste! Er det ikke Grusomhed? — og er
Grusomhed ikke Synd? Siig, vilde ikke dit Hjerte snarere kunne
tilgive mangen anden ond Gjerning, end en saadan Følesløshed
og Übarmhjertighed mod det til Menneskets Omsorg betroede
Dyr? Men vi ville gaae videre i denne Betragtning, at vi ikke
dog maaske skulde dømme for mildt om den Synd, at mishandle
Dyrene. Naar det ene Menneske mishandler, saarer, skader og
fornærmer det Andet, da har dog den Forurettede Beskyttelse
ved Lov og Ret, kan selv søge den, og paa mange Maader, deels
afværge det Onde, deels unddrage sig det for Fremtiden, kan
klage sin Nød og søge baade Deeltagelse og Bistand hos Andre,
— maaskee ogsaa ved sine Klager og sine Bønner røre det for
bittrede Medmenneske. Men ikke saa med det arme Dyr, som
Mennesket haardhjertet mishandler. Hvor er Beskyttelse for det
at finde? hvormed forsvarer det sin Ret? Det kjender ei sin
Kraft og Styrke, hvormed det kunde knuse den usle Tyran, som
plager det. Det ledes af sin naturlige Drivt alene, og gaacr dog
af sig selv ind under det Tag, hvor det har maaskee tilbragt
mangen Dag i Hunger, mangen Time under Mishandlinger; det
gaacr dog villig tilbage i det Aag, i hvilket det har ofte stønnet
under Arbeide og grusomme Slag. Kunne end nogle Dyr paa
en Maade ved sin Lyd tilkjendegive sine Lidelser, de kunne dog
ikke, som Mennesket klage og bede. Men, hvo tænker ikke her
paa det taalmodige, og af Mennesker maaskee allermeest mis
handlede Dyr, Hesten? Naturen nægtede den Røst til at til
kjendegive sine Lidelser — den gav den kun det dybe Suk, —
taus gaacr den sin mødige Vei, og tier under sine Bødlers Slag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
