- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 6 : 1839-1843 /
231

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For Arbeidsklassen 11. 231
vi have anvendt og brugt enhver anden af hans Gaver — skulde
han da vel see med Ligegyldighed paa, hvorledes vi behandle
hans levende Skabninger, de Dyr, som han indrettede til vort
Gavn og vor Tjeneste, men som han tillige gav Fornemmelser og
beredte Glæder og Nydelser for i sin rige og velsignede Natur?
Skulde vort Forhold imod disse vore Medskabninger, der dele
med os den sandselige Naturs Lyst og Smerte, være undtaget
fra vort Livs Ansvar og vore Dages Regnskab? 0, saa vist som
den algode Gud ikke skabte noget levende Væsen til Kval og
Lidelser, saavist som han har lagt i Naturens frugtbare Skjød
Midler til Alles Opholdelse, Lyst og Glæde: saa vist skal det
ikke undgaae hans Opsigt og hans retfærdige Styrelse, naar
Menneskene grusomt forbittre nogen Skabnings Liv og tilintet
gjøre Hans kjerlige Hensigter, der vilde, at de Alle skulde glæde
sig i sin Tilværelse og vidne, ved sin Glæde, om hans uendelige
Godhed: saa vist seer han med retfærdigt Mishag, at Dyret for
Menneskets Skyld hungrer paa den Jord, som han saa rigeligen
velsignede, blot fordi det tjener Mennesket — at Mennesket kan
lade det trælle under Aaget uden at pleie og røgte det vel, og
at det ofte maa gaae hungrig sin tunge Vei forbi den grønne
Eng, hvis Vellugt saa tillokkende byder det Vederqvægelse i dets
Afmagt. Det Suk, som rører Menneskehjertet, skal ikke være
uhørt af ham, som gav Mennesket Fornuft og Følelse og be
troede sine levende Skabninger i hans Haand, at han skulde
betjene sig af dem som et fornuftigt og følende Væsen. Var
dette end blot vor egen fornuftige Slutning — o, hvo turde dog
drage dens Rigtighed og Paalidelighed i Tvivl? hvo kunde troe,
at det Modsatte skulde være Sandhed, at Gud aldeles ikke agtede
paa, hvorledes Menneskene håndlede med Dyrene, og at vi
skulde være aldeles uden Ansvar i denne Henseende? Men at
vi ei skulde tvivle, da lader os see, om Herren i sit hellige Ord
har givet os Noget tilkjende om sin Vilje i denne Sag, eller om
det har gaaet det arme Dyr med Taushed forbi!
Naar vi læse Skabelsens Historie, da finde vi, at Gud Herren
sagde til de første Mennesker: Gjører Eder Jorden underdanig,
og regjerer over Fiskene i Havet, over Fuglene under Himmelen,
og over alle Dyr som krybe paa Jorden!" Og hvorledes skulle
vi vel fortolke disse Herrens Ord? Mon saaledes: Handler med
Dyrene som I lyste efter Eders Luner og Lidenskaber? Er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-6/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free