Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Men naar Du seer den staae udhungret, træt og mødig, stundom
rystende af Kulde, medens den umenneskelige Herre sidder
indenfore i sit vanvittige Ruus og udslukker den sidste Ret af
fornuftig Ettertanke, naar Du seer den stirre saa mat og vemodig
mod Jorden, og hører den da at drage sit tunge, dybe Suk, —
o, kan Du tilbageholde denne Tanke: skulde ikke ogsaa et saa
dant Suk kunne naae op til Barmhjertighedens Fader og Ret
færdighedens Gud? Men kan Du da tænke paa den elendige
Dranker indenfor uden Gysen, uden at den vilde Lystigheds
Bæger maa forekomme Dig forbandet og en endnu vissere Ude
lukkelse fra Arv i Guds og Kristi Rige? — Hver Gang jeg saae
uskyldige, til Menneskets Vold, overladte Dyrs Mishandling, og
mit Hjerte rørtes af Medlidenhed og Forfærdelse, da randt mig
altid i Tanker hvad En af vore gamle Digtere saa udtryksfuldt
og hjerteligen har sagt i disse Ord: Tænk, Hest og Oxe — har
Gud til Skabermand — Han la’r dem voxe, — at de Dig kjende
kan — Du slaaer og pukker — og pidsker dem paa Bag — at
De sig bukke — for dine Hug og Slag — men se, de sukke —
alt efter Dommedag!" Jeg har her henvendt mig alene til det
følende Menneskehjerte, for at lade det dømme, om det ikke er
en stor, en gruelig Synd, at mishandle Dyrene. Og er der vel
Nogen i denne Forsamling, som ikke afsiger en streng Dom over
dem, som ikke forbarme sig over de forsvarsløse Dyr, der ei
kan klage og bede, hvis Liv, hvis Hunger eller Mættelse, hvis
Velbefindende eller Lidelser er overladt til Menneskets Barm
hjertighed eller Übarmhjertighed !
Men jeg vil drage Tanken hen til alvorlige Betragtninger og
sige : Hvad Følelsen i dit Hjerte, o, Menneske ! og Samvittigheden
i dit Bryst fordømmer, det fordømmer og Han, som gav dig saa
danne Følelser og en saadan indvortes Dommer; Han er ikke
mindre barmhjertig eller mindre retfærdig end Du. Jeg vil søge
at godtgjøre, at det er noget mere end en dunkel Følelse eller
et forstærket Udtryk, naar vi sige, at Kreaturet sukker til Gud,
og at dette Suk, efter hiin Digters Ord, kan gjælde Dommedag.
Er ikke alt hvad vi have og bruge paa denne Jord et betroet
Pund, for hvis Brug og Anvendelse vi skulle staae til Ansvar
engang naar Huusholdningen tages fra os og Regnskabstimen
slaaer? Men skulle vi svare for, hvorledes vi have handlet med
de livløse Ting, som Gud her satte os i Besiddelse af, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>