Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
uhyrer; men ikke gjorde han det med Overtro, som om Drøm
mene nogensinde indeholdt Aabenbarelser eller vare noget andet
end det dyriske Livs, Blodets, Mavens o. s. v., naturlige Indvirk
ninger paa Hjernen — det fineste og meest modtagelige af alle
Legemets Organer — uvilkaarlige, ufrivillige, forunderlige, men
netop derfor moersomme siden at betragte, som de Figurer Vinden
kan frembringe i den fine Sne, eller i den endnu lettere Sne
som de afblomstrende Piletræer nedryste. Ole besad en god
Samvittighed, et sundt Blod, et godt Lune, var maadelig, og
gjorde saameget af en god Søvn, at hverken Medisterpølse eller
Gaasesteg kunde lokke ham til at tåge mere til sig om Aftenen,
end han vidste han kunde sove godt om Natten paa og drømme
behageligt mod Opvaagningen efter. Og fordi hans Tanker var
rene og hans Lune godt, vare hans Drømme altis saadanne, at
han nødig vilde gaa Miste af dem. Behagelige og opløftende
Drømme ere ogsaa et af det uskyldige Hjertes sødeste Beløn
ninger. Den rige Synder kan ikke kjøbe sig dem for sine Skatte,
og han vilde det dog, om han havde smagt deres Sødhed. Men
denne Velsignelse som kan falde over den dydige Fattige, lige
som en Dugg fra Englevinger, nedrystet over ham om Natten,
erholdes ikke i rigeste Maal uden Sjelens Opklarelse, uden at
Sjelen bibringes en heel Deel Forestillinger. Det er nemlig disse,
som gjengives, og som oftest med en vidunderlig Klarhed, i
Drømme. Ole, som besad nogen Kundskab om Verdensbyg
ningen, befandt sig oftest idrømme imellem Stjernerne, paa Tin
derne af Maanens udbrændte Vulkaner, eller, naar han om Afte
nen havde beundret den straalende Aftenstjerne, paa denne, paa
Planeten Venus; og da hjalp Indbildningskraften ham med de en
kelte Udsmykninger og Udbildninger, hvis Sandhed naturligviis
ikke var at lægge Vægt paa, men som dog udgjorde en Aandens
Nydelse. Han havde læst Historie — ofte saae han og talte med
dens store Mænd : han saae Napoleon og Luther og Kolumbus og
mangfoldige Andre lyslevende og i deres Tidsalders Dragter. Han
var vel hjemme i Fædrelandets Historie, og en Nat kunde han
have seet Trondhjems berømte Domkirke i dens fulde Pragt; en
anden Nat havde han seet gamle Halfdan Svarte eller hørt Sverres
Taler om Drukkenskab og over Magnus Erlingssøn. Han var i
høi Grad religiøs ; men Noget, der skulde forestille Gud, saae han
dog aldrig, siden han forlængst havde forladt de afmægtige For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
