Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IV. 421
søg paa at afbilde sig den Almægtige; men ofte omgikkes han
idrømme med himmelske Aander, og han kunde see Jesu rene,
forherligede Aasyn imellem Apostlenes forskjellige Ansigter. Hans
Aand var oplyst, hans Hjerte reent, derfor vare hans Drømme
opløftende og behagelige, saa han var tilmode, naar han engang
imellem ikke kunde erindre dem, som om han havde mistet en
Ring af Værdi imellem Fingerne, sørgmodig som over en Blomst,
der fortidligen er visnet. — Men vi kom ifra hvad der hændtes
Ole, som noget støt skulde hændes og hos hvem selv Nattens
Drømme ikke vare spildte, men indholdsrige paa Sødme for hans
Hjerte og Næring for hans Aand, saa han ligesom Bien udsugede
hvad der var godt ved dem og forkastede det unyttige. En
Morgen paa den syvende Uge i Sygdommen sad Ole overende i
Sengen, stirrende frem for sig med de klare skarpe Øine ud af
det udtærede Ansigt, eftertænkende en Drøm, han havde havt
paa Morgensiden af en alvorligere Karakteer end ellers. Han
havde engang, som kommanderet Soldat, seet en Henrettelse, og
da Drømme for en stor Dccl beståa i uvilkaarlige Gjenerindringer
eller Fremstillinger af Noget engang oplevet (ligesom om Erin
dringen var en Æske, hvori alt saadant var kastet ind og Laaget
gled af isøvne) havde han gjenoplevet dette Optrin, og sad nu
grublende over Aarsagen til en saa übehagelig, fra hans sædvan
lige saa forskjellig, Drøm. Da hans Hoved endnu var svagt, vårede
det en Stund før han fandt, at denne ikke var nogen anden, end
at han Dagen iforvejen havde læst en Fortælling om en For
bryder, en Morder, en Mand i de lykkeligste ydre Kaar, som
efter mange Aars Forløb blev dreven af sin Samvittighed til at
ovcrgive sig selv i Retfærdighedens Hænder. Det var over Duer
tid og midti Slaataanen. Alle vare paa Marken; kun Ole alene
i Kammeret, der vendte mod Svalen. Pludselig stikker et af
disse Qvindfolk, som stundom rangle om paa Landet med alskens
Varer, Hovedet indad Døren, og spurgte om han ikke vilde kjøbe
en Dunke Totens-Brændeviin. Ole blev siddende i sine egne
Tanker, stirrende stivt paa hende, men uden at svare. Qvinde
mennesket gjentog sit Spørgsmaal, trinende heelt ind med den
rødmalede Dunk under Armen.
Otte Graders, Far. I kunde da gjerne svare."
Ole saae paa hende uden at svare anderledes end med en
Rysten paa Hovedet. Han var fordybet i Tanker over Samvit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
