Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Avhandlinger. — Oplysnings- skrifter.
tighedens forunderlige Væsen og uimodstaaelige Magt. Det var
ham, som om han stirrede ned i en bundløs Brønd eller Grube
hvoropaf forfærdelige Aander fra Tid til anden steg. Men han
ahnede ikke, at han snart skulde selv opleve et Vidnesbyrd om
dens Vælde, og det nu i hans uvirksomme Tilstand, som om det
blev ham tilsendt fra Hunlen selv. Qvinden nærmede sig meer
og meer, stedse gjentagende i en paatrængende Tone sit Tilbud.
Hun nærmede sig alt til hun omsider stod ligeved Sengefoden
og fik tydeligen see Oles skarpe, nu formedelst hans anspændte
Aandsvirksomhed og det blege Ansigt næsten sortladne, steen
kulskinnende Øine. I nogle Sekunder svarede hun hans Blik
med frække Øiekast; men pludselig maler der sig Forlegenhed
og endelig en dødelig Angst deri. Man hørte intet i Værelset
uden Stueuhrets alvorlige Slag. Man kunde have hørt en Myg
lufte sine Vinger. Med stigende Angst bryder endelig Qvinden
Tausheden og spørger ligesom ampusten: „Gudbevars, Gudbe
vars da, hvorfor gloer I saa paa mig?" Ole svarer intet. Hun
gjentager og atter gjentager sit Spørgsmaal. Ole tier endnu frem
deles. Da raaber hun pludselig, ligesom udenfor sig selv: Gid
Fanden tog jer! I har ikke med at glo saa paa mig; jeg har ikke
gjort noget ondt." Ole tier; men Øinene syntes at blive mørkere
og skarpere.
Jøssu Navn da! Jeg har sandelig ikke gjort noget Ondt. Men
see dog engang bort, og ikke slig som om I vilde stikke En tvert
igjennem,"
Endnu lukker ikke Ole sin Mund op. Han forundres ved sig
selv, da han mærker hvad Magt han har over hende, og be
gynder at ahne noget Ondt. Kanskee hun har stjaalet noget i
det tomme Huus tænker han.
Gud hjælpe mig!" — udbryder Qvindemennesket, famlende
efter Forklædet, Gud hjælpe mig! Lad mig dog gaa. Hvad vil
I af mig? Ak Gud, jeg seer alt, han veed det, han veed det."
Og Noget, som en Orm, syntes at vride sig i hendes Indvortes.
Ak Gud, ja jeg skal gjerne tilstaae det. Eet har jeg havt."
Ole aabner Munden. Et Lys gaaer op for ham. Alvorlig siger
han: Jasaa? Eet? Jeg har ikke spurgt dig."
Ja," udbryder hun grædende, eet uægte Barn har jeg havt;
men sandelig ved Gud ikke fleer."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
