Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Nr. 24, 18de Dccbr. 1843.
En reenlig Armod — o, hvor er den ikke skjøn!
Og har den Fromhed til — hvor liig er den Guds Søn!
SKILDRINGER FRA HYTTERNE
I. Julekvællen hos Gjenboerne
Det var noget at slæbc Vassaaer til for den Juulkvællen.
Lort blicr Lort" mumlede Kari, Kone til Graasteensmurer Hans
Fælle, idet hun Juleaftens Morgen traadte ud paa den brøstfæl
dige Steenpall udenfor sin Hytte, der hørte til en af de smaa
Klaser af Huse, som ligge hist og her i en Afstand fra Kristiania,
og idet hun saae over til Nabokonen Mari, som laa og skurede
sin Trap.
Ja selve Steenpallen var brøstfældig udenfor hendes Hytte, og
det uagtet hendes Mand, dens Ejer, var Graasteensmurer og
Steenbryter af Profession og havde meer end nok af Steenrøser
saa godtsom udenfor Stuevæggen. Han kom nu ogsaa tilsyne i
Døren, gnikkende sine Øine, kløende sig i Haaret og slæbende
paa et Par Buxer, der syntes nedtagne fra en Fugleskræmme.
Haa dages det, Kari?"
Se selv, Aaskesvinet. Det er alt langt paa Dag."
Ja Hun kaldte sin Mand Svinet, Aaskesvinet (formodentlig
fordi han plejede at ligge i Asken naar der havde været opgjort)
men hvorledes saae hun vel selv ud? Det er næsten übeskrive
ligt. Kun var det rødgraa Håar, som ståk frem under en Hue,
hvis Farve det var umuligt at angive imellem Drankeguult og
Kaffegrudbruunt, det Modbydeligste åf det Hele. Ansigtet, som
ikke var bleven vasket siden Kari var ude i sidste Høstregn,
kunde dog vel, ved Hjælp af Lud eller Sæbe og Vand, blive
reent, skjøndt Smudset laae saa tykt, at Aåbningerne syntes lige
som opskaarne for Øinene ; men at faae det Håar reent — dertil
maatte Dages Arbeide medgaae. Før kunde man banke tyve
Meel- Aske- Fjær- eller Hakkelsesække rene. Det kløer og bi
der, det mylrer og ryger for Øinene bare ved at tænke derpaa.
Og nu Karis Skjørt og Særkærmerne ? Gud i Himlen, at Pur
ken, der reiser sig fra et Bad i Grøvten, skal kunne være et
Menneske til Spot! Nabokonen, som laae og skurede sin Trap,
skal Gud vide var tarvelig nok klædt og for Øjeblikket og i det
Arbeide heller ikke meget reenlig; men af nogle Ord, hun vex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
