Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Avhandlinger — Oplysnings-skrifter.
lade sig ligne med de tre reenvaskede Smaa, som sad paa den
barstrøede Trap, lyttende efter den fjerne Klokke i Aker, som
ringede Helgden ind, da Faderen kom hjem.
Dom!" sagde den Ene.
Dim!" sagde den Anden.
Domdimdom!" sagde den Tredie. Og saa efterlignede de
Klokkens Helligkimen i det Fjerne.
Den Ældste, Vesle-Ola," reiste sig paa Trappen.
Dom!" sagde han, Det er for Gud Fader."
Dim!"/sagde han — Det er for Gud Søn."
Domdimdom! Det er for Gud den Helligaand."
Med denne Høitidskimen af uskyldige Tunger og med denne
Præken blev Faderen modtaget.
Om vi aldrig skal brænde Lys meer hele Aaret, havde Mari
sagt, saa skal vi brænde i Aften." Og saa skede det, og nu
kunne vi see ind paa denne Side af Vejen. Vinduerne vare
ngtignok grønne (fordi de vare af billigste Glas, og fordi vi ere
nogle Fuskere her i Landet i denne, som i saa mange andre Hen
seender) men rene vare de, saa de dog gav et Indblik i Stuen.
Paa Arnen rørte Mari Turuen i Grødgryden. Paa det vaade
Håar og det rene, skjøndt grove og slidte, Linned kunde man
see, at hun havde været i Bad efterat alt var overstridt; og for
Kristens Reenlighed havde hun sørget før han gik i Byen.
Børaene sad legende paa det barstrøede Gulv. Kristen ved
Bordet, hvorpaa en Ølkrukke stod, og hvor Lyset brændte — til
Ære for Frelseren. Thi saa troer den Armod, som kun brænder
Lys om Juleaften.
Sesaa! retnu er jeg færdig," sagde den raske Kone med et
Par dygtige Turuslag. Saa skal vi sove saa godt inat, for jeg
har nok saa vi berge os over Helgen. Bare lidt til, lidt til, Kristen,
saa skulde det nok gaae."
Ja bare vi kunde komme væk fra dette Grandelaget her, væk
til en Huusmandsplads, hvor det saa var henne. Jeg er saa
bange for Barna der. Idag blev igjen han Hans Fælles Unge jaget
til Byen forat tigge og forat faae med sig hvad det kan være.
Jeg kom i Følge med Kjærringa, og hun bandte Ungen, som ikke
alt var kommen hjem med Suul til Brændevinet. For det har vi
da selv, sagde hun."
f,Kan nok lykkes, Kristen, om der saa ingen Lykkespaan kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
