Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IV. 463
i Lyset der — det velsignede Lys, som gjør mig ret saa glad om
Hjerte fordi det skal betyde noget og fordi der er saa bistert
Veir ude. Hu! — sagde Konen — i det hun lagde Ansigtet til
Vinduet — der er saa mørkt som en Grav over hos Hans’."
Det var hyggeligt at see indigjennem Vinduet i den lille Stue;
men ingen Mennesker saae derind. Ingen var ude i sligt Snefog,
som var begyndt, Ingen uden den Engel, Gud udsender hver
Julekvæl, forat han skal see efter hvorledes man overalt høitide
ligholder hans Søns Fødsel. Men han stod udenfor og lagde det
venlige Aasyn til Ruden.
Moer, Moer, jeg seer noget vakkert ved Ruden," raabte Vesle-
Ola. Se Johanne, se Vesle-Marthe!" Og alle tre Børaene strakte
virkelig Armene ud imod Vinduet, som om de saae noget der.
Nei, Børa, der er intet," sagde Mari.
Store hvide Vinger . . ." vedblev Vesle-Ola.
Det er Sneen, Båra, som lægger sig paa Ruden."
Gud veed hvad Båra kan see," sukkede Mari.
Kan dog gjerne see efter," meente Kristen, aabnede Døren
og saae ud. Der var ingen. Men hvor forbausedes de gode
Folk ikke, da det strax efter bankede paa Døren, og en finmut
klædt Storkarl traadte ind.
Nu Gudskelov fordi I havde Lys tændt ikvæl, Godtfolk, for
det gik jeg efter," sagde han. Her er da et kristent Huus, og
her faaer jeg vel Hjælp. Jeg har i Mørkningen slaaet indover
Jordene en Miilsvei fra Byen; men i Snefoget forsvandt ethvert
Spor, Hesten var ukjendt, og har traadt sig fast i et Brohul her
i Nærheden, saa jeg maa bede dig om et Haandtag, Manden
min."
Kristen var strax færdig. Men hvad skulde de see, da de kom
til Hesten, uden en sort Skikkelse af et Menneske, som laae paa
Hænder og Fødder og arbeidede med at overskjære Vadsæk
remmen i Slæden? At kaste sig over ham og holde ham fast,
var et Øjebliks Sag for Kristen.
Hans Fælle, Hans Fælle var det, som paa sin Udflugt efter
Skigardved havde truffet paa den forladte Hest, og saa benyttet
sig af Leiligheden.
Det skal du håve undgjældt," mumlede Skurken.
Nu foran i Sqvætten, Karnalje!" tordnede den Reisende. 0g
saa afsted i Arrest."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
