Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
..Vil I gjøre mig en Gjentjeneste," sagde Kristen, saa slip ham!
Han er saa fattig. Jeg kjender ham; han er min Nabo." Den
Reisende gjorde det; men han gav ham nogle Rap, saa det sang
i hans Ribbeen, med paavejen. Han var et Menneske, et godt
Menneske; men oprørt, og i de Sekunder ere de gode Menne
sker ikke længer gode, men de skrøbeligste af alle.
De Rap faaer jeg svide for," sagde Kristen ved sig selv bag
paa Slæden, da Hesten endelig, uden at brække Benet i det Hul
i en Grøftebro, hvori den sad fast, var kommen paavei igjen.
For det er saa — forklarede han sig nærmere — at naar af to
fattige Naboer den Ene er en Skarv, betragter han den Anden
som en Fiende, der maa udrøddes, om han ikke gjør Parti med
ham eller dog ikke lukker Ørnene til." Det var idetmindste Me
ningen af hvad Kristen sagde.
Skal vel raade Bod paa det," meente den Fremmede.
Da de kom til Kristens hørtes ligeover for hos Hans, som
havde taget korteste Vei hjem, vild Domineren, Banden og Skjæn
den i den mørke Hytte. Kjærringen holdt paa at mishandle et
Barn; Hans paa at true under de græsseligste Eeder. Mellem
hinanden hørte man: Kjære vene Moer, jeg fik ikke mere og alle
steds var lukt; bare slåa mig ikke! Du seer ikke hvor du træf
*er ••" — «Satansunge! komme saa tomhændet hjem! Har ikke
Vet meer end en Bikje" — Jeg skal D — steike og brændhakke
mig betale ham, at han tog mig over Ryggen som en Tyv og de
Rap jeg fik . ." o. s. v. Det var gruopvækkende at høre paa —
gyseligt paa en Julekvæl.
Men paa den anden Side af Vejen — da den Reisende og
Kristen traadte ind, sad Mari og madede sine tre Smaa med
samme Skee. Herligt som en Engels Kjærlighed, yndigt som en
Spurvs! I gode Folk — sagde den Reisende — eders Julelys
har viist mig hid og ydet mig en stor Tjeneste. Det skal aldrig
mangle eder for Eftertiden. Jeg hørte hvad den Lille der sagde
ista om Engelen, og jeg vil heller ikke negte hvad han kan have
seet; men vist er det, at jeg vil kalde det Tilfælde en Herrens
Engel, som har ledet mig til eder. Jeg hørte eders beskedne
Ønske, om blot at komme bort som Huusmandsfolk ifra det Pak,
I ere komne imellem. Jeg er N. N. og har en saadan Plads paa
min Løkke; og siden Du frygter for Hevn af den Usling, uagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
