Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Scener fra hytterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen V. 17
tørklæde, Nøglcn atter paa sin Plads, og begge Guttene ude af
Porten.
De gjorde Holdt paa det første ensomme Sted. Ti nu bare
stille, Ola — sagde Informatoren — eller du er ulykkelig, for du
har været med. Ja tier du ikke, kommer du paa Raadstuen og
faaer Riis. Men det er det Samme, der har du det Tørklæde
der, som du kan sige du har fundet eller faaet, hvilket du vil.
Og faaet har du det."
Atter følte Vesle-Ola en Anelse om, at dette hang galt sammen;
men da Kameraten rev ham med sig i hurtig Flugt, fik han ikke
Tid til at tænke over. Men en Tanke faldt ham ind, som jog
alle andre væk, den, at Moer vilde blive glad i Tørklædet og
kunde bruge det til Søndags, naar hun ønskede at gaae i Kirken.
Hvad gjorde imidlertid, at Vesle-Ola, da han havde faaet sine
Skjænder fordi han uden Lov var løbet til Byen med Hans Fælles
berygtede Gut, med en vis Skamfuldhed tog Moderen tilside og
hviskede, idet han trak Silketørklædet frem: vær ikke vred
længer, Moer, skal du faa noget Vakkert?" Gud sænkede atter
ligesom et blegt Stjernelys ned i hans Hjerne mellem dens Be
greber om Godt og Ondt.
Jesu Navn! hvor har du faaet det?" spurgte Moderen.
Vesle-Ola svarede ikke. Samvittigheden rørte sig som en Slange
omkring hans Hjerte, stikkende ligesom Hovedet op i hans Luft
rør, saa han ikke kunde svare. Han saae paa sin Moders An
sigt, at hun blev forfærdet. Og hun blev det først nu, da hun
af Olas Taushed og af hvad hun læste i hans Ansigt maatte for
lade Tanken om at Ola havde fundet Tørklædet. Og om han
havde fundet det, saa havde han jo villet give det bort.
Der var god Bund i Vesle-Ola! thi han undlod at sige, at han
havde fundet Tørklædet, og tilstod straks at han havde faaet det
af Jens Hansen Fælle.
Saa er det jo stjaalet!" skreg Moderen med Hænderne sam
menvredne over Hovedet. Christen reiste sig og greb efter en
Kjep mellem Veden ved Skorstenen.
Nei, Nei!" raabte Mari. Lad være Christen; men lad os
høre alt." Og Vesle-Ole fordulgte intet forsaavidt hans Graad
ikke opslugte nogle enkelte Ord.
Væk, væk herfra!" mumlede Faderen, «Eller vore Børn ere
forlorne for dette Skurkepaks Skyld mellem vore Naboer."
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. VII. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
