Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Scener fra hytterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Han er det alt,“ jamrede Moderen. „Vi maa angive det, og
vort Barn vil blive straffet.“ Vesle-Ola havde tilstaaet alt, at
han havde staaet paa Post under Tyveriet og at han havde løiet
sig til Almisser i flere Huse.
„O Gud hjælpe os!“ vedblev Moderen. „Politiet vi aldrig troe
os naar de see vor Fattigdom og da de kjende vort Nabolag, og
Ola vil blive straffet.“
„Bi lidt,“ sagde Faderen; „kan du kjende igjen Huset, Ola,
hvor det blev taget.“
Vesle-Ola meente nei, siden at alt var gaaet til i saadan Hurv,
som han sagde. „0g desuden var jeg saa bange“ lagde han til.
„Angive vi det,“ hulkede Moderen, der havde kastet sig paa
Sengen med Hænderne for Øinene, „da vil han blive straffet han
Ola der, og hvad vilde den snilde Mand tænke, som nu skulde
blive vor Hosbond?“
„End om vi ikke angive det,“ sagde Christen langsomt.
„Aldrig! Det var Hæleri,“ svarede Mari raskt.
„Saa bliver han straffet og baade han og Vi mistænkte. Men
jeg meente ikke, at vi skulde bruge Tørklædet.“
„Hvordan da?“
„End om vi tiede ganske stille og brændte det op strax?“
Mari reiste sig fra Sengen med store Øine. „Ja det kanskee.
Bare det saa maatte gaae stilt over.“
Hun greb det smukke Tørklæde i den ene Snip og holdt det
over Ilden. Det var længere end hun troede, slog sig langt ud,
saa den anden Snip strax naaede Varmen, og i et Nu, før hun
egentlig vilde, blussede det op.
„Gid Pibehovederne brændte med!“ sagde Vesle-Ola.
„Pibehovederne!“ skreg begge Forældrene.
„Gud fri os! Det havde vi glemt.“
„Det vil blive opdaget alligevel.“
„Vi ere i Skurkenes Vold!“
„I Politiets!“
„Ja, ja ja!“ stønnede Mari. „Jeg frygter vi have gjort galt
— galt værre.“
En mørk Ahnelse betog dem. Da den sidste Gnist forsvandt i
Tørklædets sorte Aske, var det som det sortnede for deres Øine.
„Vi ere ulykkelige!“ var det Udraab, som paa eengang kom
fra deres Læber. (Fortsættes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
