Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen V. 51
David — kort, undersøgte man det, vilde Hytterne erholde en
Historie, om ikke i Tallet saa glimrende som Slottenes eller de
rige Borgerhuses, saa dog mere glimrende end man skulde troe.
Men lad os nu see hvordan en Hytte skal være forat Him
melske og Dødelige skulle tinde Velbehag i den, Englene ned
dale paa den i Nattens Fred og Menneskene ønske Velsignelser
over den, idet de gaae forbi!
Vi erindre, at Christen og Mari, efter den skarpe Belæring de
havde modtaget, fik en Råds paa den formuende Mands Løkke,
som alt siden hiin Julekvel havde interesseret sig for dem. Pintse
aften havde han jo sagt, han vilde see op til dem, hvorledes de
havde stellet sig; og Hosbond var altsaa ivente om et Par Uger.
Den Leilighed, vore Venner havde faaet til Beboelse, var en al
mindelig gammel Huusmandsstue, beliggende ligeved Indkjørselen,
og det havde været nogle yderst skidenfærdige og forsømmelige
Mennesker — derfor ogsaa bortjagne — som før havde boet der.
Reent skal det være, hvor fattigsligt," var Maris Mundheld,
især naar hun skurede, og deraf havde Christen, der gjerne tog
efter, dannet sig et ligesaa godt, nemlig det: «Ordentlig skal det
være, ihvor fattigsligt." Og saaledes havde de Begge havt nok,
hver med Sit: Mari med at faae Lorten væk af Gulv, Vægge,
Vinduer og Kroge, Christen med at faae Væggen skruet op, sat
nye Tagskjær paa og nye Flikkebord ind, hvor det behøvedes,
repareret og hvidtet Skorstenen og Piben, skrabet Sop af, sat
Vinduesglas ind istedetfor Papiirfillerne o. s. v. Først Pintsekvel-
Middag syntes Mari hun kunde tee Stuen sin frem; men da var
den ogsaa vakker. Gulvet guldreent, om ikke saa hvidt som
Snee for sine Aarsagers Skyld, og, ligesom Pallen og Tærskelen,
bestrøet med smaahakket duftende Brisk; omkring Skorstenen
og paa Pladen friske Granskud og Kublommer; alle Kopper og
Tallerkener paraderende paa Hylden; paa Sengen rene Lågen;
en Stueklokke paa Hovedvæggen; et Speil med en maigrøn Birke
qvist over; smaa Skilderier rundt om; en blomstrende Maaneds
rosebusk og en Balsamine i de smaa Vinduer og saa et Kruus
med Serinblomster i et hvidt Tørklæde — kort Alt var virkelig
saa hyggeligt og net, som det kunde være efter Leiligheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
