Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Avhandlinger — Oplysnings-skrifter.
Hosbond kom da det leed paa Ettermiddagen med et Par
Venner, og alene den lille Opmærksomhed, at de nye Huus
mandsfolk havde pyntet Indkjørselsporten med Serinkviste og
grønne Grene, samt endnu mere de Forandringer, han strax be
mærkede ved Huusmandsstuen, stemte ham strax i et fortræffeligt
Lune. Han kom derned, og fandt Alt saa net og hyggeligt, at
han endog tog sit Selskab og en Flaske Viin med sig, fordi,
sagde han, han hyggede sig bedre dernede i Stuen end oppe i
Stadsværelserne." Men — hvad der var det bedste — medens
Hosbond dråk sin Viin, skjænkede i for sine Venner og for
Christen og Mari, legede med Børnene, og var i et Lune, saa
Munden ikke stod paa ham, saa foer hans Øine omkring over
alt, og han tænkte noget, som blev meget vigtigt for Familiens
senere Liv — han tænkte nemlig: Folk, der saaledes røgte det
Lidet, kan man uden Frygt sætte over det Meget; og Følgen
blev, at Christen inden ikke lang Tid blev Opsynsmand over den
hele Eiendom med større Løn end han syntes han kunde bruge,
dersom han ikke havde havt Børn. Da Hosbond gjorde ham
Tilbudet, var han ogsaa saa beskeden at yttre, at Lønnen var
overflødig stor; men da havde Hosbond sagt: Du har Børn,
Christen, og Børn ere som Jorden, som man aldrig kan anvende
formeget paa."
Christen kunde nu flytte op i Sidebygningen paa Gaarden;
men han bad om at maatte blive ved sin Hytte. Han havde
faaet den kjær, og skyldte den for en Deel sin Velgang. Og er
der nogen død Ting i Verden, hvorfra Hjertet nødigst vil rive
sig, saa er det en Hytte, hvori man har levet lykkelige Dage
og hvortil kjære Erindringer knytte sig.
Da Hosbond og hans Gjæster kom op i et af Stadsværelserne
paa Gaarden til Aftensmaaltid, sagde Hosbondens Søstersøn, en
kvik Student, som han havde holdt frem: „Onkel har Ret. Der
var en egen Hygge der nede i Hytten, og det skulde undres mig,
om ikke Menneskene vilde leve lykkeligst, om de alle uden Und
tagelse levede i saadanne Hytter paa ligeligt udstykkede Jord
lodder. Ja dette tør vel endog være Menneskehetens Bestem
melse, som den vil være efter Aarhundreder eller Aartusinder i
sin vise Alderdom, efterat have tilbragt en vild Ungdom og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
