- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 7 : 1844-1845 /
70

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter,
blev Middelet, hvormed hun søgte at dæmpe Barnets Stemme,
et Middel til dets Mord. Skriget hørte op, men tilligemed det
ogsaa den begrædte Tilværelse. Glad trykkede Moderen det op
til sit Bryst — glad over den lille Skabnings Rolighed. Med
moderlig Ømhed betragtede hun den og se — den var død.
Ligesom truffen af Himmelens Vrede udstødte hun et høit Skrig.
En fortærende Gysen gjennemfoer hendes Aarer. Hun vilde ud
bryde i lydelige Veeklager, og atter undertrykte Frygten hendes
Stemme. Paany seirede Undseelsen. Hun tog den ulykkelige
Skabning op, og fuld af bedøvende Fortvivlelse bar hun den,
begunstiget af den indbrydende Aftens Tusmørke, ud i en Hauge,
grov den ned og flyede i fuld Forvirring atter bort derfra.
Den Ulykkelige var nu i den gyselige Forfatning, hvori Sielens
Rolighed er tabt, uden at kunne nogensinde faaes tilbage igjen.
Tiden paa hiin Side Graven, som er en Trøst for Enhver, hvis
Hoved trykkes haardt af Skjæbnens tunge Haand, og hvis For
ventninger finde i denne kommende Tid en skjøn Hvilepunkt,
var frygtelig for hende, og dog vår Livet hende en Byrde. Stedse
troede hun at see sit myrdede Barns Skygge for sig som en
straffende Aand — hendes forvildede Indbildningskraft viste
hende den som en om Hevn over hende raabende Anklager for
Himmelens og Jordens Dommers Throne. Den dræbte Skabning
svævede hende stedse for Øine i den samme Stilling, hvori det
havde anraabt hende grædende om Barmhjertighed, Medlidenhed
og Hjælp, og da var hun ikke i Stand til fra dette Syn at ad
skille den Tanke: Du har myrdet Dit eget Blod. Hemmelig
Smerte fortærede hendes Taarer, uden at levne nogen til Let
telse for det forklemte Hjerte. Hendes martrede Samvittigheds
Kvaler seirede nu over hendes Frygt for Skam. Hun tilstod
reent ud: Jeg har myrdet mit Barn", og døde af Græmmelse. —
GULDKORN
Trykt i Avdeling I, bind 3, s. 188—89.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free