Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen V. 79
mødte mig, laa et Udtryk af vild Fortvivlelse. Jeg satte mig hos
ham og begyndte under ømme Formaninger at tale om Anger
og Bedring, og om den Naade, som Gud byder alle dem, som
med knust Hjerte vende tilbage fra Synd og Last. Jeg mindte
ham om hans Barndom, som var bleven omhyggelig plejet af
hulde Forældre, jeg talte med ham om hans første Altergang og
det Forbund, som han da sluttede med sin Frelser, og hvilket
han nu, blot efter faa Aars Forløb, paa en saa forfærdelig Maade
havde brudt; jeg formanede ham til alvorlig at bøje sig under
den verdslige Lovs Tugt, til hvilken han havde gjort sig skyldig,
og at lade den Straf, som her i Tiden paalagdes ham, tjene til
Sjelens Vækkelse og til aandelig Opstandelse af Synden ; jeg bad
ham nu alvorligen gaae tilverks med sig selv, vende sig til Gud
med inderlig Bøn om Hjælp og Bistand, da skulde han ikke
savne Evne til at vende tilbage paa Dydens og Gudsfrygtens
Vei, og i en sand Bedring vise sin alvorlige Anger. Ved disse
sidste Ord udrakte den Ulykkelige sine Hænder og med et Ud
tryk af vild Fortvivlelse i sin Røst og i sit Ansigt, udraabte han:
det er for seent, for seent!" Jeg kan ikke beskrive, hvad jeg
følte ved dette forfærdelige Udraab. Der laae noget Sønder
slidende for Hjertet deri. Jeg hørte, hvorledes han med det
Samme udsagde et Dødsord for hele sit Livs Fremtid, for alt
Haab i Tid og Evighed. Det indbefattede tillige en Bekjendelse
om, at han vel ihukom de forbigangne Aar, da det endnu ikke
var for seent at vende tilbage, da det Onde ikke endnu havde
faaet saa dybt rodfæstet sig, ikke havde vundet saadan Magt
over hans udødelige Aand. Jeg fandt, at han med dette ene
Udtryk havde udtalt Bekjendelsen om hele det forfærdelige Dyb,
hvori hans Sjel var nedsjunket, og jeg besluttede at anvende
hans Ord til Omvendelse for en Betrængt og at søge at udvikle
for ham dets Anvendelse paa baade aandelige og legemlige Ting.
Jeg tiltalede ham derfor i omtrent følgende Ord, som jeg senere
har optegnet, til Advarsel og Vækkelse for Andre, der ere i
samme ulykkelige Sjelstilstand som han. Disse ere, Gud naade
os ! ikke faa, skjønt den onde Tanke ikke har faaet udviklet sig,
men ligger og groer som et Frø til Fortvivlelse.
Du har yttret et Ord, min ulykkelige Ven, som maaler for
mig hele Vidden af den Fare, hvori din ved Jesum dyrt gjen
kjøbte Sjel svæver. Har du vel glemt, at det aldrig er for seent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
