Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.80
at vende tilbage til Gud, at saalænge Herren skjænker os Tid,
saa giver han os ogsaa Naade? Vi kalde den Tid, som vi her
leve, Naadens Tid. Vi kalde den saaledes i en dobbelt Mening;
den er os given baade af Naade og paa det vi under den maa
forhverve os Naade hos Gud. Om der gives Hændelser i det
timelige Liv, da en Hjælp, som ventedes, et Haab, hvorved vi
fæstede os, sveeg og udeblev i den afgjørende Stund, eller først
da kom, naar det var for seent, naar vi vaklende stode ved vor
Lykkes Grav, saa udebliver dog aldrig Guds Hjælp for Den, som
anraaber Ham om sin Sjels Frelse; Han er os nær alle Dage;
Han er stor i Forbarmelse og Langmodighed imod Synderne.
Ved Lidelser, Sorger og svegne Forhaabninger lærer han os, at
vi ei skulle fæste vor Lid til det, som Jorden tilhører ; Han lærer
os ved Tilskikkelserne i vort Liv, hvor hastig Alt kan forvandles
omkring os og hvor vigtigt for os et eneste Øjeblik er. Ligesom
Himmelhvælvet vender sig omkring paa eet eneste Punkt i Rum
met, saa hvælver sig ogsaa paa et eneste Øjeblik i Tiden ofte
en heel Evigheds Glæde eller Kval.
Jeg vil fremstille for dig ligesom i Billeder nogle Begivenheder,
som nærmere oplyser dette Æmne. Vi forestille os, at en flde
brand ved Nattetid udbryder i et Huus, hvor lykkelige Menne
sker nyde en tryg Hvile uden at ahne den Fare, som truer dem,
Hastig styrte de op af Luerne. Moderen skynder sig med at
redde det Dyrebareste for hende, sine Børn; hun troer at have
dem alle omkring sig; men snart seer hun, at et savnes; — det
sover endnu i det brændende Huus, hun vil atter styrte derind
for at redde det ; men hun formaaer ikke, hun opmuntrer Andre
til at hjælpe sig; de søge en Indgang, men overalt møde Luerne
dem, Taget styrter ind og med knust Hjerte hører hun nu om
kring sig det forfærdelige Ord: Det er for seent!" og falder
bevidstløs til Jorden.
Af det brændende Huus kunde ikke Barnet reddes, men af
Forførelsens Huus, som Lysten havde tændt med sin Flamme,
hvor Syndens Lue brænder, hvor mange sove en sikker Synde
søvn, af det vil dog Gud altid redde, saalænge Tid er. Med
sit Ord vækker han den Slumrende og aabner hans Øine for
Faren; Han hører i sin Himmel det Raab, som hæves til Ham.
Han seer den Favn, som strækkes imod ham og kommer tilhjælp ;
Han agter paa den Bøn, som vendes til Ham, og bærer paa tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
