Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings- skrifter.114
Nr. 6.
VI. SJELEFRED
(2den Søndag efter HelL 3 K. Joh. 2 K. I V.)
Bøn. Hellige Fader, os fattes vel den Ære vi skulde have for
dit Aasyn, og din Retfærdighed finder os alletider bedækte med
Synd; men vi kjende din Barmhjertighed og Fadermildhed, og
fortrøste os paa den, om vi ere angergivne i vor Syndighed og
hadefulde paa den. Vi maa ogsaa erkjende, at vore Synder,
om vi endog i Syndens Øieblik troede det, langtfra forskaffe os
nogen Lykke endog her paa Jorden. Men vi erkjende, at den
sande Lykke bestaaer alene i den Fred, som boer i Hjertet og
velsignes af Himmelen, hvor den skal vare evig. Denne Lykke
give du os, o Fader, om vi henstræbe til den ! Denne Fred vel
signe du os med, o Fader, om du finder os værdige dertil efter
Kampen, ja midti de Kampe, hvori det hele Liv bestaaer, og
hvorigjennem vi alene naae til den evige Freds Himle og kunne
tilvinde os der det evige Livs Krone! Amen!
Ogsaa for os er en Bryllupsfest beredt, som skal begynde her
paa Jorden, hvis Fakler skulle skinne igjennem Graven, men hvis
rette høitidelige og frydefulde Sange skulle spilles paa Englenes
Harper, og hvis rette Høitidsstund skal feires i det store Huus
med de mange Gjæsteværelser udi.
Men i vort Hjerte sidder Bruden, som vi skulle vinde. Der
sidder den ømtfølende Samvittighed, med sit klare Øje vogtende
paa den Brudegåve af Gudsfrygt, Fromhed og gode Gjerninger,
som vi kunne bringe hende, og uafladelig maae bringe hende,
om vi sætte nogen Priis paa hendes Behag d. e. paa vor Salighed.
I vort Hjerte sidder Bruden, med Hænderne rakte opmod
Himmelen, den Samvittighed, hvis Smiil vi maa vinde, i hvad
det end skulde koste. Thi, se da — om end intet tømret Tag
er over dets Hoved — hvælver sig Fredens Tag over det lyk
salige Hjertepar ; om end ingen krydret Ret er paa Bordet, lægger
Hjertebrudens Kjærlighed Mannasmag i det tørre Brød ; og, naar
Bryllupsboet henflyttes nær de evige Frydboliger til Gravens
Port, og det maa tilstaaes for os selv, at Armoden dog er stor,
at hele vort Velvirke dog er kun som henflydt Vand, da nærmer
Frelsens Mand sig med den hellige Trøstens Kalk — og Miraklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
