Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 115
skeer — Frelseren opløfter os — Forsoningen skeer — Våndet
bliver til Vim — vore svage Gjerninger, vor skjælvende Tro og
Fromhed bliver stærk og bærer os over Graven didhen i det
store Høitidshuus.
Denne Bryllupsfryd er det vi vinde ved hiin Bruds Kjærlighed,
ved Samvittighedens Bifald. Et gudfrygtigt, gavnrigt Liv er den
Troskabsring, hvormed denne vor evige Brud, denne vor Dyds
Bevogterske og Belønnerinde, forpligtes til at følge os lyksalig
gjørende igjennem Livet, igjennem Graven, igjennem Himlene.
Ja hun elsker Mennesket saa, at hun ikke vil forlade hans Hjerte,
om han end søger at udstøde hende, men følger ham, paatagende
sig til hans Frelse en Plageaands Skikkelse, igjennem det onde
Liv, og tugter og maner ham, forfølgende gjennem de frydløse
Verdner, som optage de Onde, til at vende tilbage ad bedre
Veje og til at opløfte sig paa Kraftens Vinger omsider til de
salige Pauluner, der ogsaa kunne skimtes fra Dybene.
Det vilde være en Fordømmelse over os selv, om vi ikke af
vort eget Hjerte skulde kunne forklare os, hvad det er for en
Fred, den gode Samvittighed har ligesom til Medgift, — om vi
ikke skulde kunne godtgjøre os selv paa det klareste, at denne
Fred er vor højeste Livsgevindst, Udbyttet af vort hele Liv, Frugten
af vor Stræben; men om vi, forat erkjende dette, eller forat
faae et Begreb om Beskaffenheden af denne Fred, skulde maatte
tye udenfore os og tåge Exemplerne og Beviserne herfor af de
mange Gode, der med den have været lykkelige midtunder Li
delserne, og om de mange Fattige, som i den have fundet Rig
dom og Kraft nok til at modstaae Fristelserne til Misundelse,
Indgreb i Andres Ret og Ejendom og andre Synder, imod hvilke
trange Kaar alene have til Hensigt at styrke vor Sjel. Nei, af
vort eget Indre, ikke af den inderlige Glæde vi kunne læse i
Andres Aasyn, maae vi kjende denne Fred, smage dens Sødme,
vide at den er evig for Dyden, evig som det Ord, den Sandhed,
som blandt os er prædiket.
Fra vore Barndomsdage maae dog vel Alle kunne erindre noget
af Sjelefredens Salighed igjen. Da ejede vi den jo Alle, om den
end siden blev liig et udaf de vaklende og uagtsomme Hænder
væltet Bæger. Da fløi der Engle bort fra vor Side og Verden
fyldte Bægret med Bærme.
Men lader os speide i vort Indre! Der er jo Bægret i vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
