Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 117
forskrækkedes for ham ; han alene var rolig indfor den mægtige
og vrede Keisers Domstol selv; og bered til at forfølges, bered
til at døe for Guds og Menneskehedens Sag, kunde han hverken
ved Trudsler eller Løfter afholdes fra det store, men farlige,
Foretagendes Fuldbyrden; — thi han havde denne Fred i sit
Hjerte. Sandhed og Fred var hans Løsen ; men Fredens Tryghed
kunde blot vindes gjennem Sandhedens Kamp og Sejer, og denne
Sejer beredtes gjennem vedholdende Møje, gjennem standhaftigt
Mod; og han kastede sig ind i Kampen og tog Sejeren hjem;
han kastede sig ind i Urolighederne med urokkelig Rolighed ; thi
han havde denne Fred i sit Hjerte.
Denne Jesu Christi Stridsmands Fred, er ikke Sorgløshedens
Dvale ved Alt, som ei rører vor egen Velfærd eller Skade; thi
hvor kan en Jesu Lærling være sorgløs ved sine Liges Vel eller
Ve? hvor kan han indslumre, naar de lide og klage?
Fred er heller ikke Ligegyldighedens Kulde for Alt, som gaacr
over det sandselige Behov og den vanlige Erfarenhedens An
skuelser; thi hvor kan en evangelisk Christen være kold, være
ligegyldig, naar det gjælder Menneskehedens højeste Anliggender,
Omsorgen for det Hellige, Troen paa det Evige?
Fred er endelig ikke Svaghedens afsluttede Forbund med
Verden, hvorefter Mennesket uforstyrret skal faae nyde sit Liv,
mod det Vilkaar ei at forstyrre Andres Syndebrug heraf ; thi en
redelig Christen er selvstændig: han underhandler ei med Men
nesker, hvor han alene bør lyde Gud, han frygter ei for Op
ofrelser, hvor han maa lide for Retfærdigheden. Nei ! den Fred,
han kjender, er ikke den, som Verden giver og tåger, men den,
som, næret af Lysets og Hellighedens evige Livskilde, ligger i
Sjelens Overeensstemmelse med sig Selv, i alle dens Kræfters
og Evners og Ønskers indbyrdes Jevnvægt og venlige Forening
til et himmelskt Sind, til et Liv, som i Gud er — i den rene
Samvittigheds Frimodighed og Glæde, under Følelsen af den Hel
liges Nærvær og Vandring paa hans Veje — i det fromme, hel
ligede, Gud overgivne Hjertes Barneret at faae lægge sin Sag i
Guds Hænder, at faae slippe at frygte og sørge med Verdens
Børn, at faae have sin Lyst i Pligternes Opfyldelse, i Herren,
sin Omgjængelse i Himmelen, og i at være forvisset om at hverken
Liv eller Død kan skille den Standhaftige og Trofaste fra Guds
Kjærlighed, som særligen er at finde i Jesu Christo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
