Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.116
Hjertes Kalk, og Samvittigheden, vor fromme Sjelebrud, sidder
derover vogtende om vi selv gide at speide efter det tabte
Klenod, og om vi frydes, naar vi gjenfinde det, enten over den
berusende Bærme, som er kommet deri, eller over at vi skulde
kunne gjøre det rent igjen, som da Barnet bar det.
Der maa hede Taarer til; thi mange Flekker sidde indædt faste.
For Exempel, hvorledes skal den faldne Pige faae sin Flek
reen? 0, nok for Gud, men aldrig for Menneskene. De ere
ikke barmhjertige som Gud.
0, at kunne tænke tilbage paa sin Barndom uden Taare, uden
Rødme — det er Meget, det er Alt. Ja Hvem kan det vel, naar
Haanden lægges paa Hjertet?
Men ve Den, som ikke af sit eget Indre, om kun af Erindringen,
kjender Sjelefreden og veed hvad den vil sige!
Ve Den, som tvivler om at den kan vindes tilbage! Ve Den,
som foretrækker Legemets Ro, som Svinene dele, for Sjelefreden,
som de Saliggjorte dele, og som undlader at eftertragte denne,
om Sandsernes selvbehagelige Ro end maa forstyrres og Doven
skaben og Ligegyldigheden maae purres ud af sine Senge!
Thi man maa ikke vente, at i en Verden, hvor ei alene den
store Strid fortvarer imellem Lys og Mørke, Ret og Uret, Dyd
og Last, men hvor ogsaa, i Livets mere indskrænkede og daglige
Forhold, Begjærligheder kjæmpe mod Begjær, Meninger mod
Meninger og Hensigter mod Hensigter, og hvor vort Væsens
jordiske Deel, for ikke strax at tilbagevende til Støvet, maa være
i en uophørlig Forsvarstilstand mod de fra alle Sider truende og
angribende Forstyrrelseskræfter, mod Sygdomme, Mangel og Død ;
og hvor vi, alene under bestandig Vaagen og Bøn og under be
standig Brug af de Vaaben, Religionen giver, kunne beseire vore
aandelige Fiender, Fristelserne og Lidenskaberne — i en saadan
Verden maa man ikke vente, at Freden skal findes i den Be
mærkelse, man sædvanligst nævner den og ønsker sig den i. Og
allermindst kan den ventes saaledes af en retsindig Evangelii
Bekjender, som ei forgjæves heder en god Jesu Christi Stridsmand.
Og alligevel er det sandt, at han alene — Stridsmanden — kjender
og ejer den sande, den varige Fred.
Det store Billede og Beviis herpaa have vi i den vældige Christi
Kjæmpe, Luther, der stod op ensom fra sin Munkecelle og be
stred Løgnens og Fordommens Herrevælde. Alle bævede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
