Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
nær sit Fald. Nei, maatte Du, som altid seer naadig ned til os,
finde vore Øjne igjen vendte mod Dig, tillidsfulde i Vel som i
Ve — ikke speidende stolte omkring paa nedbøjede Brødre, ja
selv ikke paa den Synders, hvis skamfulde Blik søger Jorden!
Da skulle vi freidigen kunne skue rundt os i Verden — freidigen
mod Maalet, freidigen Sorgerne under Øje. Og, naar vort Blik
var vant til at finde Gud i Alt: i Stjernen og Solen, der giver
en Verden Liv og Lys, som i Duggen, der kvæger et Græsstraa
— da skulde det ikke formørkes af Sorgen eller forvildes af
Glæden ; men roligt som Blaahimlen over de forbidrivende Skyer,
skulde det see timelig Sorg og Glæde, jordisk Vel og jordisk
Ve at forsvinde. Amen!
Vide I ikke, at De som løbe paa Banen, de løbe vel Alle
men Een ikkun faaer Klenodet?"
Vi ville forandre Apostlens Ord, og sige: men eet er ikkun
Klenodet, som vindes. Thi det Klenodium, jeg mener, det kan
dog vindes af Alle, om Alle ikkun vilde løbe derefter.
Men nu løber Hver efter sit. En efter Rigdom, En efter Vel
lyst, En efter en Gulddusk, En efter Ro og Uvirksomhed. Men
derimod — Hvormange løbe vel efter hiint Klenodium, efter
Hjerterigdommen, Sjelelysten, Engleæren og Aandens søde Ro,
om end Verden bruser omkring og Legemet omtumles og vrides
af Pinsler?
Nei, De, som løbe efter Dette, have i Forhold været ganske
faa, og derfor ere Fortællingerne om Menneskets Færd her paa
Jorden bedrøvelige at læse alt fra den Tid Kainsslaget faldt. Og de
ere ganske Faa. Derfor ere Disse kun lidet fornøjede med Tiden,
og de see med Angst og nidkjær Harme hvorledes Banerne til
Verdensklenoderne ere fulde, medens Himmelvejen kun trædes
af faa Pilegrimme, — denne der dog kan og burde rumme os Alle.
Og dog vide vi jo, at kun denne er den rette.
Og dog see vi i Mangfoldiges skrækkelige Fald, at Verdens
vejene ere fulde af Afgrunde.
Og dog see vi i mange af disse Vildfarendes Aasyn hvor
skuffede de finde sig ved det Gode, de opofrede kostbare Aar,
betroede Kræfter, ja selv Dyd og Haab forat erholde.
Og dog vide vi, at der døer Faa af disse Daarlige, som løb
ad de gale Veje, uden med en skrækkelig Bevidsthed at er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
