- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 7 : 1844-1845 /
138

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Dette er at misbruge Guds Langmodighed. Hvert Øjeblik er alene
bestemt, alene helliget vor Forbedring; anvendes det ikke dertil,
saa synke vi; thi nogen Stillestand er ikke mulig. Hver Synd har
sin Straf; og dog, hvorofte see vi den ikke udsat? Mon dette
skeer forat opmuntre os til at synde paany? Nei! det er den
milde Faders første Forsøg paa at bringe os paa den rette Vei
igjen — den med det Gode at overlade os til vor egen Efter
tanke, og give os Frist til igjen at tænke os om, angre, beslutte
og handle anderiedes.
Men hvorledes see vi at det gaaer disse Syndere, som saaledes
friste Gud? Skrækkeligt! Medeet nedstyrte alle Følgerne af deres
Laster paa dem, naar de mindst vente det — medeet slynger den
himmelske Retfærdighed sit Lyn, og splintret ligger det forbry
derske Hjerte, mens Aanden, som boede der, maa bævende
nærme sig Dommerens Throne. Det nytter da ikke at bede om
Frist — den var syv Gange sytti Gang given; men nu er den
sidste Frist udrunden.
O sandelig, de skulle ikke rose sig af den Leeg, de have drevet
med Vorherre, fordi ingen legemlig Djævel kommer og henter
dem med Kobberkløer og Flammevinger. Han vilde ikke volde
værre Kvaler end de lide. Det staaer at see i den fortvivlende
Forbryders Øje; det er at høre i hans Jammerskrig, naar Døden
nærmer sig.
Men ogsaa i jordisk Henseende kunne vi friste Herren: naar
vi nemlig ikke benytte os af Erfaringer, af Leveregler, af Exemp
ler, som Han giver os, forat vi kunne indrette vort Nuværende
saaledes at vi uafbrudt og med Tryghed kunne fremstræbe mod
det Tilkommende ; men tvertom skjødesløse og forsømmelige, lide
Skade paa Liv, Helse, Ære og Formue og saa skyde Skylden
paa Det, vi kalde Lykke og Ulykke.
Men hvilke Gudbespottelser ere f. Ex. ikke blevne sagte af Den,
hvis Huus gik op i Luer, alene fordi at hundrede Skadesexempler
endnu ikke have lært ham, at omgaaes selv og lade sit Huses
Folk omgaaes forsigtigere med Ilden, denne stærke Tjener, Gud
har givet Menneskene til deres Ophold? Gud redder Skipperens
Liv — ak, der er Mange, som ikke takke for Livsfrelsen, men
bande over Ejendommens Forliis. Hvormange Eeder udstødes
ikke tidt af Den der faldt med brukket Lem til Jorden, fordi
han ikke var forsigtig? Hvormange Sygdomme elendiggjøre ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free