Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Brev
Dem ikke at være vred eller forstørre et ulykkeligt Menneskes
tunge Skjebne ved Deres Uvillie. Jeg skriver ogsaa dette for
at bede Dem for mig at bede Deres Familie om Tilgivelse fordi
jeg forstyrrede den Fornøjelse, De mulig hiin Aften kunde havt :
jeg takker Lovise fordi hun — som jeg dunkelt troer at erindre —
var saa godhjertet at see til mig da mit Hoved brændte og jeg
neppe var mig selv mægtig: jeg beder den gode Hulda intet Nag
bære til mig — intet Nag — ved Gud! jeg fortjente en bedre
Skjebne. . Hun maa ikke hade mig, ikke foragte mig: bed den
Gode tilgive mig, om jeg har bedrøvet Hende, for min Kjerlig
heds, Hengivenheds Skyld: lad min skrækkelige Skjebne forsone
mig med hende. Kunde Hun see i min Sjel, jeg var vis paa
Huldas gode Hjerte vilde beklage mig og ikke kunne nære de
Følelser, jeg frygter for. 0, Hulda vil ikke hade mig, fordi jeg
bedrøvede Hende, nåar Hendes gode Moder beder Hende derom,
ikke foragte mig fordi mine Følelser brusede over og jeg viste
mig svag og lidenskabelig !
Jeg er nu rolig, som en Harpe, hvis Strenge alle ere brustne,
og min Fornuft kan oversee min Stilling og den mørke, uafvende
lige Retning, min Skjebne maa tåge og har tåget; men jeg har
Øjeblikke, da jeg ikke kan dette, da alle Gjenstande, alle Ideer
krydse hinanden paa engang, og Alt svæver for mig som i en
Taage: jeg har Øjeblikke, da jeg ikke kan vurdere mine Skridt
og jeg ikke veed om det er Sandt eller blot en Drøm, hvad der
vist, vist er hændts: jeg er da aldeles sløv og ligegyldig — der
lægger sig en kold Riimfrost om Hjertet, som, nåar Bevidstheden
vender tilbage, smelter i Graad og en unævnelig Følelse af Sorg
og Vemod.
Det er med en saadan Følelse jeg skriver dette til Dem ædle
Frue! jeg benytter et saadant Øjeblik til at fortælle Dem hvor
ledes jeg har kunnet handle saaledes som jeg har handlet:
Midt i Januar sagde jeg Deres Datter, baade mundtligt og
skriftligt, at jeg holdt meget af Hende. Hulda behandlede mig
særdeles ædelt, og gav mig det rimelige Svar: „Nei!" da Hun,
som hun ogsaa sagde, maatte holde det for et Øjebliks Indfald
af mig, og Hun holdt mig for temmelig letsindig." Da vi næsten
ikke kunde siges at være allene, kunde jeg ikke videre udvikle
mig; men maatte forlade Hende med mit Afslag og med forhøjet
Kjerlighed og Agtelse for Hulda, da den Gode viste en saa god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
