Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September 1827. 23
være ved dette, da jeg veed, at ikke nogen bitter Følelse for
mig kunde udaande sig i disse Træk?
Dersom Bølgerne, nåar de kun hæve sig saameget, at Livlig
heden intet taber, glidende imellem skjønne Bredder, som Stjer
nernes Speil, indfattet i Løwærk, kunde tale, vilde de maaskee
udtrykke sig omtrent med nogle af indlagte Sonnats Vers. De og
Hulda vil i dem see mine Følelser, see om de ere skjønne, og
om min Sjel opfatter ret Indtrykket af det Høje hvoretter den
stræber.
Jeg seer jeg bliver vidtløftig; men De vil skjænke mig dette,
min gode, ædle Fru Malthe! Man taler saa gjerne med Dem,
man elsker, og jeg finder en saadan Fornøjelse i at tænke paa
Dem og Hulda i mine ledige Stunder, at jeg ikke savner de Ad
spredelser, jeg har renonceret paa: — hvormeget mere da at
tale med Dem?
Dette maa jeg dog tilføje: skjøndt min ulykkelige Hændelse
temmelig, dog ei saameget som jeg havde tænkt, er bleven be
kjendt, og, naturlig, som en Hydra har voxet uhyre og i groteske
Former, har jeg dog selv og ved Andre, faaet Vished om, at
Huldas Navn neppe meget er berørt. For Spot har Tildragelsen
aldrig været noget Emne. Jeg kan ei sige Dem, hvor kjært dette
er mig. Navnet „Hulda" er mig helligere og kjærere end Jødernes
„Jehovah". Jeg har ogsaa iagttaget en übrødelig Taushed med
hensyntil det, som nu gjør mig saa lykkelig; men i min velsignede
Hjembygd tænker jeg de kløgtige Hjerner have været i Bevægelse
og conjectureret og gjettet, dersom de have faaet at vide, at jeg
har været i Risebroe. Som et Beviis paa de slette Følelsers Ond
skab kan De tåge hvad jeg ikke har villet besmitte dette Brev
med, men sat paa en lille Seddel.
Jeg hilser Hulda, min ædle Hulda! Jeg lever og virker blot i
Hulda: Hulda er min Athmosphære, min Electricitet , mit altvir
kende, guddommelige Princip. Jeg beder Dem at sige Hulda, at
jeg er det lykkeligste Menneske ved Bevidstheden om, at Hulda
ikke hader mig, men er mig velvillig, er min Ven. 0 jeg er
Hendes bedste, bedste Ven! Jeg vil aldrig vise mig anderledes
mod Hulda end øm, oprigtig, om en Smule phantastisk. Min
Kjerlighed er prøvet og skal prøves, den er grundet paa Agtelse
og dens yngre Søster er Taknemlighed. Om et Aar vil Hulda
see mig igjen anderledes; men gid ogsaa mit Y[dre?l maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
