Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Brev
heden om, at de ædleste Væsener, jeg kjender, gribe ind i min
Skjebne, og om, at det beroer paa mig Selv hvorvidt denne skal
fremtræde lys eller mørk i Fremtiden. De og Hulda vil troe
mig, nåar jeg siger, at jeg aldrig vil bedrage Dem, aldrig handle
anderledes end at jeg uden Rødmen tør paapege det. Jeg er
stolt af at kunne fritage min feilfulde Character for Falskhed.
Jeg vilde før kunne bedrage mine Nærmeste end disse, ved
hvem mit hele Væsen hænger. Jeg holdt af Dem, som om jeg
havde været Deres Søn, førend Deres Handlemaade imod mig i
den Grad opfordrede min Taknemmelighed, hvormeget da nu,
da De har gjengivet mig mig Selv, gjort mig lykkeligere end ud
svævende Drømme kunde male sig det og lykkeligere end jeg —
fortjente? 0, min moderlige Veninde! — tillad mig at bruge
dette Navn, som jeg finder, om end for dristigt, dog sandt —
søg Deres Løn i Visheden om, at De har gjort et Menneske
bedre. Naar De engang seer tilbage til Deres daadfulde Liv,
vil De i Erindringen herom finde en skjøn Perle : — jeg vil ind
fatte den. 0, vil jeg engang, i et nærmere Forhold, kunne vise
Dem mine Følelser for Dem? vil jeg? — Gud og Hulda raader.
Mange Mennesker have Billeder af den, de holde af: det be
høver jeg ikke, og jeg har det forud herved, at Gjenstanden ikke
røbes, men at den staaer der i al sin Skjønhed, tydelig indtil
de fineste Træk og Nuancer, kun for mit Øje, hvor og nåar jeg
vil, dog helst alene, og straalende lige klart i Mørke som ved
Lys. Jeg glæder mig meget nu ved dette ejendommelige i min
Phantasie, at den saa troe kan gjengive Gjenstanden saaledes
at Dennes Ejendommelige i de forskjelligste Former, i ligesaa
forskjellige som i den optiske Cylinder, altid fremstiller sig, idealt
skjønt, skjønt som Naturen, som det Reale, min Ideeverden drejer
sig om. Jeg behøver ikke at sige Dem og Hulda hvilket Billede
jeg gjentagne Gange med større og større Sjeleglæde lader gaae
op for mig, og at det uudsletteligen med den inderligste Kjær
lighed og Agtelse er indpræget i mit Hjerte; men nåar jeg over
lader mig til Erindringen og Indbildningskraften , maa jeg dvæle
længst ved de Former af mit Myriorama, som viser mig den
Gode og Dyrebare i de Øjeblikke, da det bedste Hjerte svøm
mede eller tydelig aandede i Hendes Træk. Isandhed jeg maa
beundre mit Billede, der er en saadan Sjels Tolk, og jeg kan
ikke blive mæt af at betragte det; og hvor glad maa jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
