Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September—oktober 1827. 25
Jeg har havt indlagte første Hefte liggende en Stund for at
oppebie det andet; men det kom ikke. Da jeg troer tre eller
fire Hefter udgjøre et Bind, tør jeg maaskee, nåar De har faaet
et saadant Antal, udbede mig dem, engang ved Leilighed, til
sendte for at tilstille Dem dem i en solidere Dragt.
Jeg har prøvet at udtrykke min Beundring for hint monstrum
geniale; men jeg har i den, hvis Napoleon skal være Poemets
Centrum, uforholdsmæssigt lange Indledning, styrtet mig ind i en
Hvirvel af Hypotheser og i en original mystisk -philosophisk
Aandelære, som jeg skulde have megen Interesse af at lade
virkelig philosophiske Hoveder — ikke orthodox- theologiske —
smage lidt paa. Jeg lægger dette Digt, som jeg meget uegentlig
kalder ..Napoleon" her hos, om De skulde kunne interessere
Dem ved at følge Deres unge Ven i hans poetiske Dybsindig
heder, i Philosophemer, som han har Dristighed nok til at op
kaste uden nogensinde at have seet i en Philosophie. Deres
skarpsindige Hoved vil bedømme mine Satser ret: — Phantasien
staaer for Fornuftens, Athenes, Tribunal.
Jeg har i nogle Vers til en nys afdød Ven ogsaa ytret den
Tanke: at Skjebnen, idet den berøvede mig ham, tog det Sidste
fra mig, saa at den nu intet Mere vil finde at plyndre fra mig.
Verden vil troe dette; kun De og Hulda og jeg selv veed, at
det er ganske anderledes: jeg er jo saa riig og glad ved Deres
og Huldas uendelige Godhed og ved alle Deres Velvillie imod
mig: jeg nærer jo et Haab i Stilhed, som jeg ikke vilde bytte
mod Frankrigs Throne: — Visheden ikke for en Klode?
Hvad mine Poesier angaaer, da nyde de den tvetydige Lykke
at forstaaes tilfulde blot af rene Genier; hvorimod en stor Deel,
skjøndt deres æsthetiske Mave finder Dem aldeles ufordøjelige,
gabe og rose; men en anden Deel tvivler om at jeg forstaaer
hvad jeg skriver og sige reent ud: det duer ikke. Jeg er imid
lertid meget vel fornøjet med et Udet Publicum af den første
Klasse, og jeg er hemmelig glad ved at vide Norges tvende uimod
sigeligt bedste Hoveders, anseelige Mænds, i høi Grad smigrende
Dom — og det over mine daarlige Avisstykker. Det maa være
det Individuelle deri, og det at jeg træder en egen Vei, som
Disse finde saa tiltrækkende.
Det synes vel übeskedent af mig at ytre dette; men jeg veed,
at De med den huldeste Godhed bekymrer Dem om mig, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
