Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Brev,
det glæder Dem om det gaacr mig vel. Jeg er vel glad ved at
høre Saadanne bedømme mig saaledes; men jeg viser isandhed
ikke min forfængelige Glæde eller rettere Følelse af Velbehag:
stolt vil jeg ikke blive, om jeg engang endog skulde retfærdig
gjøre Hines Dom. Jeg vil aldrig kunne have anden Stolthed end
den af at De, ædelmodige, ejegode Fru Malthe har skjænket og
vil skjænke mig Deres Godhed og af Huldas Yndest — hvilken
Himlen forlene mig!
Det vil ogsaa være mig tilladt at sige Dem, at jeg studerer
skarpt og i ingen Henseende krænker mit Løfte eller besmitter
min rene Tilbøjelighed for den elskelige Hulda. Jeg tørster efter
Examen; thi Theologien, som den foredrages, gjøres ethvert ikke
aldeles mechaniskt, taaget Hoved modbydelig, og jo længer det
varer des mere.
Der vil vel engang — saa haaber jeg — komme en Tid, da
Hjertet vil føle sig lykkeligt, og da Aanden frit vil kunne bevæge
sig i sin egentlige Sphære: en Tid, da jeg nær Dem, ved Huldas
— o en Guldalder, en Feeverden — ved Huldas Side, med Hulda
vil kunne dyrke Sprog, digte og tegne, hvortil Naturen goddædig
skal have givet mig et ikke almindeligt Anlæg, nåar de pligt
mæssige Studier ere fuldbragte.
Vil Dette nogensinde blive virkeligt? 0 De og Hulda behersker
jo mit Hjerte og Sjel: De kan jo danne dem som De vil: de ere
bøjelige og ikke fordærvede, og vil jo gjerne naae Idealet, som
i dem smelter aldeles sammen med Hulda.
Men — man stræber blot at naae Idealer: det højeste man
naaer er Lighed, og Haabet lader jeg mig ikke frarive — dette
som ansporer mig til at stræbe efter at blive fornuftig og ædel
modig som De, god og mild som Hulda. Jeg er allerede ikke
mere den heftige, brusende, hidsige, udskejende! —
Det er iovermorgen Deres Bryllupsdag: jeg kunde have ladet
mine Følelser for Dem rulle hen i rythmiske Cadencer: men,
blottet for den poetiske Dragt, maatte Kjernen være bleven den:
„at de Menneskers lykkeligste Dag, som min Hengivenhed sætter
lige med mine egne Forældre, ogsaa maa være mig hellig og
kjær: at jeg maa være glad og bedrøvet med dem til hvem min
Skjebne er knyttet, som jeg elsker og agter, som har trøstet og
lykkeliggjort mig, som ved Ædelmod og Godhed for stedse har
bundet min Taknemlighed og Kjærlighed."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
