Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27Oktober 1827.
See her den rene Ytring af min Følelse, og jeg tillægger det
Ønske: at Gud vil lade Dem og Deres Mand, sunde og tilfredse,
see mange saadanne, den trofaste Kjærligheds, Festdage rinde
op. Jeg vil paa disse stedse forene mine Bønner med alle dem
som bønhørte stige til Himlen fra den Cirkel af Børn, hvormed
De har forskjønnet Jorden. Jeg beder ofte godt over Dem
Fru Malthe og over Hulda: jeg finder Jorden for arm for mine
gode Ønsker for disse Kjære.
— De vil hilse Hulda?
denne rosenklædte Eng,
hvor min Tanke glad sig tumler.
De vil hilse den Hulde fra mig — den Eneste i Verden, som
veed aldeles, hvor god og skjøn Hendes Sjel er, at den er en
mangesidet Diamant — hver Side en Dyd, som Hun har arvet
fra sin Moder, at mit hele Væsen speiler sig i de klare Sider
og at min hele Tilværelse bestaaer i det Billede, jeg finder der.
0, lad mig engang finde det der!
Jeg kaldte Huldas Sjel en mangesidet Diamant: jeg siger den
hviler i et Rosenblad: hendes Legeme er skjønt som et Rosen
blad. Men Sjelen glimrer igjennem og Hjertet er det som gjør
Legemet skjønt: det hersker paa Læben og i Smilet og i Kindens
Eldorado: det kjæmper med Forstanden om Pladsen i Øjet, og
denne Kamp er det som lader Øjet vise sig straalende, glimrende,
roligt og klart. Panden er Fornuftens uomtvistelige Sæde: der
sidder den som en alvorlig Gratie. 0, dersom Hulda, Hulda har
glemt at jeg elsker Hende, saa mind hende paa det: siig Hulda,
at jeg elsker Hende, og vil elske hende ligemeget om eet Aar
og om tredsindstyve Aar, at jeg elsker Hende som Engen Vaaren,
der ikke kan blomstre uden Denne aander, at den Sætning vist
er sand: man lever lykkeligst med Den, som elsker En meest . .
Dette maa Hulda troe, da er jeg lykkelig, da ville mine Luft-
casteller stivne i Templer med svævende Arcader og Colonner,
ved det Trylleslag som Feen Hulda alene, alene mægter at
gjøre.
Jeg maa standse; jeg burde det maaske for længesiden; men
min moderlige Veninde vil ogsaa nu være overbærende, og ikke
unddrage mig en Velvillie, en Godhed, som gjør mig saa glad og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
