Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Brev
tydet om og agte den Alvor, som er den dybeste Tone i dette
Hele, som gjør de Følelser og Tanker, jeg her blotter, agtværdige.
Jeg siger, en dyb Erkjendelse af den Pligt, jeg skylder Gud
og Alle og mig Selv: nu at begynde det mere energiske og
sande Liv, jeg har Kald til, byder mig paa den eneste Maade,
den, De af dette Brev vil erfare, at stræbe at opløse de Dishar
monier, som lyde i mit Indre, og hidtil have kjendeligen afpræget
sig i min Tænke- og Handlemaade. Jeg har intet Haab om, at
de paa den skjønneste og eneste fuldkomne Maade ville løse
sig; men jeg maa og bør forsøge derpaa, da det Mulige er
Menneskenes, ikkun det Umulige forbeholdet Gud. Min vaag
nede Selvanskuelse af mit Værd og min højere Bestemmelse alt
her i Livet, vil ogsaa i det Tilfælde, at jeg saae min skjønneste
Tanke, min ædleste Plan visne, bringe mig til at leve opofret
alene Hine, og til at stræbe at glemme, at jeg har et Hjerte, som
var skabt til at nyde i fuldeste Maal Jordens sødeste Glæder,
men aldrig nød dem, som aldrig var roligt og lykkeligt, fra den
Tid af, at min Phantasie og Aandskraft, med Bevidsthed, stillede
sig det ved Siden. —
For et Menneske af den Character og Aand, jeg, oprigtigen,
efter den Kundskab, jeg har til mig Selv, vil vise Dem, jeg er,
vil De finde det rigtigt og saa sandt, at det ikke kan være ander
ledes, at min Ungdoms favreste Tanke var og er den: i mine
livligste Aar, mens Hjertet har sin skjønneste Vaarvarme, at be
sidde en qvindelig Sjel, der forstod min Sjel, som jeg Hendes,
fuld af Adel og fyrig, hele Verden omfattende Velvillie, fuld af
Tanker, saa lige mine som Tvillingenglesøstre deres Brødre: —
en Qvinde, som forenede med Aand og Kundskaber et Hjerte,
der var beslægtet i Måaden at føle, i enhver Yttring med mit,
der var glad og sorgfuldt med mit, og gjennemglødet af Ømhed
for mig og Kjærlighed til hele Menneskeslægten. Kort — et
Væsen jeg kunde leve i og for, uden Hvilket mit Liv var kun
et halvt Liv, i hvem jeg saae Dyden og mig Selv, mit eget Indre,
afbildet i Regnbufarver — et Væsen, jeg kunde meddele mig for,
saa sandt som om jeg talte i min egen Sjel, hvis Dom var mig
Alt, som kunde lede mig i min Stræben efter det Gode, og den,
jeg føler mig udelukkende kaldet til: den digteriske Fremstilling
af det højere og sande Liv: — et Væsen, i hvis Aand og Cha
racter jeg gjenfandt forskjønnede baade de gode Træk, jeg be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
