Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September 1828. 61
sidder, og dem, jeg manglede, hvis Indre var mig den skjønneste
Dydelære, som jeg aldrig blev træt af at studere og frugtbar
gjøre; og som kunde være Mønstret, jeg baade som Menneske
og Digter afbildede, som vilde fremtræde hvorsomhelst jeg, som
den Sidste, afmalede den fuldkomne Qvinde: — et Væsen, som
i indre og ydre Skjønheder sammensmelter mest med det Ideal,
min Phantasie sysselsætter sig beundrende med.
Et saadant Ideal, saa fuldkomment harmonerende udkastet af
en Sjel, der er enthusiastisk for det Ophøjede og Skjønne og
Gode, og udmalet af en glødende Indbildningskraft, hører vel,
som ofte er lært, blot hjemme i Ideernes Rige. Dette maa man
vistnok sande, dersom man fordrer det i sine Arme med alt det
Feeagtige, eller med alle de Himmelfarver, Phantasien ødsel ind
hyller Sandheden i. Men hvor man, med et saadant Ideal i
Hjerte og Hoved, finder en Pige, man, endogsaa med koldt Blik,
maa tilstaae svarer i Et og Alt, det Phantastiske fradraget, til
Hiint, der smelter Drøm og Virkelighed, med den sødeste Følelse
af Liv, sammen i den reneste, inderligste Tilbøjelighed , i Kjær
lighed. Er denne voldsomme Følelse vakt hos et varmt Tempe
rament, taaler den ingen Anden ved Siden, men forherskende
udtrykker den sig i hans hele Liv; om den er lykkelig, som et
til Glæde og Dyd og alt Ophøjet Alt oplivende Princip, som en
for det Gode übetvingelig Kraft; om den er haabløs og ulykkelig
enten som Tungsind, eller Tungsind afvexlende med uregelmæs
sigt, vildt Lune, eller tvungen og derfor desmere støjende Lystig
hed, eller bizar Spot med sig Selv og Andre og Alt, eller den
viser sig i Slappelse af alle de ædlere Kræfter.
Jeg har laant Trækkene til denne psychologiske Skildring af
mig Selv. Naar De har viist mig den Opmærksomhed at læse
dette Brev til Enden, vil De bedømme om den er rigtig.
— Jeg maa nu med Angst og Forventning blotte min helligste
Tanke, og jeg skrider dertil med et Alvor, der vender sig mod
Himlen i et inderligt Suk, før de skjebnesvangre Ord staae der,
urokkelige som Skjebnen. Naar jeg engang høitideligen aflægger
det apostoliske Løfte, kan ikke min Stemning være vemodigere :
jeg vil da endnu engang rystes af de samme Følelser. Jeg beder
Dem min Ædle og Gode! være mit alvorlige Vidne, min milde,
skaansomme Dommer, og jeg vil med uforbeholden Oprigtighed
og Sandhed i mørke og lyse Træk, sætte Dem istand dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
