Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September 1828. 65
Hende min Indiscretion , afskar dette Baand. — Om faae Uger
derefter gratulerede jeg min Ven i en Elegie, hvoraf han vel
maatte slutte sig til, at jeg havde Venskab nok for ham til mere
at bebreide mig min Dumhed end Ham hans Mangel paa Ærlig
hed, til Forlovelsen med min fordums Elskede.
Nu — hele dette Afsnit kunde jeg gjerne sprunget over. Jeg
fører Dem derfor ind i den anden, vigtigere Act, idet jeg for
tæller Dem, at hiint Billede snart forsvandt af min Sjel, hvortil
vel meget bidrog min høje Agtelse for min lykkelige Rivals Egen
skaber, og, at jeg nu begyndte at vaagne til Digter, idet jeg mere
og mere uddannede i min Phantasie hiint Ideal, som jeg kaldte
Stella.
Hvor skulde jeg finde en Stella? min saa rigt udstyrede Stella?
Allerede før jeg saae Dem maiede med usikker Haand en
Ahnelse i Baggranden af min Sjel, udslettende det af og til med
sin Aande — som en ung Pige, der faaer Griffel og Tavle i
Haand foråt lære at skrive — det Navn, som nu er mig saa
dyrebart, som nu er det Navn, Menneskene give min Stella.
Elise! jeg saae Dem, da mit indre Billede var uddannet, og
jeg søgte ikke længer.
0 virkelig, min Stella havde jeg ikke givet bedre Hjerte end
det som udaandede de søde, fromme Smiil i Deres aandrige
Ansigt: ikke større Aandsgaver, neppe de Kundskaber, som
skaffer Dem Alles, endog den mest upartiske Mandspersons,
Høiagtelse.
Jeg svimlede, som jeg nu gjør, ved at see Afstanden imellem
mig og det Maal, min mørke Norne urokkeligen pegede paa:
jeg svimlede ved at see den Spidse, hvortil min Lykke var
uløseligen lænket, umulig, umulig at naae: jeg svimlede, og min
Dristighed, der havde sagt til mig, at jeg fortjente og kunde ei
blive lykkelig eller til hvad jeg skulde blive, uden min aandrige,
hjertensgode, engleskjønne Stella blev funden og vennehuld stal
lede sig ved min Side som min synlige Genius, forvandlede sig
til bitter Kummer, over at den fundne Stella var saa fornem,
altfor dannet iforhold til mig, og dertil riig. Jeg saae tilbage
og en Tåare kom mig i Øjet: jeg saae fremad og det sortnede
for mig.
Denne Stemning søgte at faae Luft i en Strøm af vilde, regel
løse Oder, hvis Grandtone var mit Væsens, nemlig Tungsind —
Brev. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
