Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September 1828. 69
Min Fader sagde Intet videre imod; men jeg har aldrig seet
ham saa sorgfuld. Jeg lod det være; men løser nu det Løfte,
jeg havde derom gjort mig Selv, ved at udgive et lidet opus den
Sag tilbedste. Nu søgte jeg hastigst ind iet Hul i Byen, tog mine
Bøger fat, og forsagede ganske mit forrige skjødesløse Liv, som
kun et Par Gange blev afbrudt, og den ene Gang af disse ved
en Leilighed, som gjorde Opsigt, formedelst den Vedkommendes
Fadaiser; en Leilighed, da jeg, foråt revengere en Ven, som, paa
en lumpen Maade, af en vis høi, ung Laps var bleven fornærmet,
paa en bitter Maade lagde mig ud med Denne. I det Hele førte
jeg nu et upaaklageligt Liv, indtil min Fader i sidste Mai, dels
formodentlig foråt jeg ei ved min Übesindighed skulde styrte
mig i Uleiligheder den 17de Mai, dels foråt ordne endeel Poesier,
Han har fundet værd Offentliggjørelse, dels for her roligere at
kunne studere, lod mig komme hjem, ja vel og for, som skeer,
at jeg kan øve mig i practiske, en Lægbroder eller Noviz tilladte,
geistlige Forretninger. Saaledes er jeg da nu her, og gjør dette
Forsøg paa at naae min eneste, sande Lykke, skjøndt haabløs,
dog ei som før fortvivlende ; thi min Sjelskraft har reist sig, og
rækker mod Himlen efter Lauren, om Roser og Forglemmigejer
blive mig nægtede: jeg gjør dette Forsøg, med Pen i Haand,
under en Hæg i den fri Natur, med Følelser mest lige de reli
gieuse, jeg tidt, nåar jeg er alene, rystes af.
Se da her med Mildhed — ædleste Elise — mit brogede Liv.
Min Kamp har ikke gjort mig lykkelig, men bedre. Og lad den
Svaghed, som ikke lod mig tvinge min heftige, men ædle Til
bøjelighed for en saa ophøjet Gjenstand, og som har bragt mig
Anger og Sorg og Forbedring til Frugter, være udsonet af det
faste Forsæt, som staaer i min Sjel, som et Marmorminde over
en blegnet Blomstrende, med den uudslettelige Skrivt: „nu stedse
— hvis ikke et ømt, men heftigt og feilende Hjertes prøvede
Kjærlighed nogensinde kan gjenlønnes, at leve for Elises Godhed
og Agtelse." Ja ved Himlen! denne kan jeg tiltvinge mig, thi
de er retfærdig.
Vær glad Elise! over at et varmt og redeligt Hjerte elsker
Dem, over at en vinget Aand ærer Dem! Ynd en Kjærlighed,
som ikke hviler paa en Phantasiesky, men paa den dybeste
Ærbødighed, den mest übetingede Høiagtelse ! Den fordrer Deres
Agtelse, den beder om Deres Godhed, om De ikke har noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
