Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Brev,
græd over at have nu engang mere end før bedrøvet mine For
ældre og Hulda, ved at blotte en saadan Lidenskabelighed, skjøndt
hiin Catastrophe var ligesaameget at tilskrive, efter Doctorens
Mening og min indre Vished, om hvor dybt den egentlige Rod
laae, dybt under min Tilbøjelighed for Hulda, en Slappelse i
Systemet som en indre Brøst; men denne Slappelse var netop
een af de ulykkelige Følger af min haabløse Kjærlighed til den
rette Stella, jeg vilde sætte Hulda istedetfor, af den langvarige
Spænding, den medførte, og som min urolige Phantasie, der hyg
gede og nedrev himmelhøje Planer, ikke kunde aflade at nære.
Jeg var svag, meget svag, som ikke kunde lære taalmodig at
opgive disse Planer, som jeg, i lykkelige Drømme, ventede dog
skulde skjænke mig Deres, min Stellas Venskab.
Jeg bad Hulda tilgive mig, at jeg ikke havde kunnet betvinge
mig, at sammenstødende Omstændigheder havde bragt mig til
at glemme mig Selv i et ulykkeligt Øjeblik. Huldas Moder yn
dede mig, ligesaa Hendes Fader, og Hun bad mig see Tiden an,
da Huldas Hjerte endnu var frit. Hulda bad mig bie et Aar,
saa kunde jeg tale til Hende. Jeg var glad heri, endskjøndt jeg
vel næsten kunde vide det sande, definitive Udfald, da hun virke
lig nærede Godhed for en Anden, som jeg, medhensyntil Ordent
lighed, Petitmaiterie og Udvortes, ikke tør maale mig med, men
som jeg, medhensyntil Værd ikke vil maale mig med. Allerede
længe før Aaret var forbi, -var hiint gjensidige Løfte ugyldigt,
som Huldas gode Hjerte vel havde bragt hende til at give, da
hun vel frygtede for at mine Sjelskræfter ikke vilde kunne holde
sig oppe. — 0 havde hun vidst, at min Kjærlighed blot elskede
hende som et Billede for den rette Elskede! Havde Hun sagt
Ja til mine Bønner, saa vilde jeg sagt Hende Alt, at jeg havde
elsket Elise Wolff i Hulda, men at jeg nu vilde stedse elske
Hende som om Elise Wolff laae ved mit Hjerte.
— Jeg har dog glemt at indflette min Plan at gaae til Græken
land.
Hellas kalder — Se en Celte
vil blandt Helte
søge sig en blodig Palme;
thi hvor Hjertets Roser falme
og hvor Vaarens Purpur veeg,
blomstrer en Cypresse bleg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
